Som ung stak Klaus Høeck i en periode til søs. Ved et uheld fik han en af Gyldendals gamle Uglebøger med i vadsækken, og da han en dag ikke havde andet at lave, begyndte han at læse. Jo mere han læste, jo dybere blev panderynkerne.
»Hvad er det her for noget nonsens, tænkte jeg. Hvis nogen kan forklare mig, hvad det handler om, giver jeg en kasse øl«.


























