Åh, hvad vil det sige at være fri? Fri til at gøre noget eller fri for noget andet? Lone Hørslev bakser i sin tredje roman, ’Sorg og camping’ (hvis titel er hentet fra et digt af Per Højholt), med at undersøge frihedens problem, helt konkret iværksat ved, at vi gennem fri, indirekte tale og med en diskret alvidende fortæller som guide på roterende skift i 13 afsnit følger fem mennesker en enkelt Bloomsday i provinsens Udkantsdanmark, lørdag 30. november 1985.
LÆS OGSÅ Hot digterinde laver poesipop
Teknisk: Hørslevs prosa er som vanlig fyldt med VERSALER og kursiv for at indgive det hele talesprogets rytme, ligesom prosaen glider af sted i kraft af en endeløs indsættelse af og’er.
Madame Marianne
Scenen er sat med en på skift bedrøvet, hårdkogt og finurlig gentagelse af Flauberts ’Madame Bovary’, hende Emma, der sad fast i provinsens hængedynd, og hvor Flaubert satte sig for at skildre den mest banale, hverdagslige almindelighed, som tænkes kan og kunne.
Marianne (35) er gift med kedelige købmand Jørgen (38), Jørgen Jørgen Jyde, sammen har de uhyggeligt artige Ida og Mette; Jørgens aspirerende forfatterbror Thomas (30) er viet til islandske Gunnhildur (32), og i købmandsbutikken arbejder Jannie (26), der passer sin ledt manipulerende, syge mor. Alle er de som sagesløse fluer, der hænger fast i tykt klister, og som enten resigneret, desperat, fortvivlet eller trodsigt er dunkelt klar over fangenskabets lænker.
