Forfatterparret Martin Bavngaard og Karin Hede føjer sig til en snart lang liste af danske journalister ramt af drømme om succes på krimimarkedet.

Det skal ikke lægges dem til last, selv om man må forbløffes over fagets exceptionelle leveringsdygtighed i krimiforfatterspirer. Med ’Vildspor’ følger de op på debutudspillet ’Bunker’ fra 2009, hvor læserne første gang kunne stifte bekendtskab med vicekriminalkommissær Marianne Iversen.

Også denne gang er der dømt velsmurt krimi, der overordnet set nok ikke skiller sig voldsomt ud fra mængden, men dog alligevel gør hævd på et hip fra denne anmelder, fordi den holder læseren fremme i skoene med god underholdning fra start til slut.

Menneskeskæbner involveres
Mennesker i klemme socialt er dynamikken bag historiens centrale mordsag. Frede Asmussens rige kone er i færd med at ribbe ham for de sidste slanter, hvorfor det er belejligt at få ryddet hende af vejen under ulykkeslignende omstændigheder, så han kan indkassere livsforsikringen.

Til opgaven udser han sig en noget krøllet personage, den arbejdsløse Leif, der lige har mistet sit kørekort og på alle tænkelige måder har skubbet sig selv op i et sort hjørne af samfundet. Han er ikke svær at overtale.

LÆS OGSÅDanske krimiforfattere invaderer Amerika

Men opgaven får større konsekvenser end planlagt. Andre menneskeskæbner involveres fatalt, blandt andet den unge pige Sofie, hvis tanker om konfrontation – og måske hævn – bringer hende i nærkontakt med de to mandlige tabere.

Imens forsøger en lettere frustreret vicekriminalkommissær Marianne Iversen at sætte sig i respekt som overordnet blandt sine mandlige kolleger. Ingen nem opgave, når man som Marianne har en sag med sig fra sin tidligere ansættelse, en sag som kollegerne ikke er sene til at rive hende i næsen for at underminere hendes autoritet.

Jævn underholdning
Historien er egentlig okay skruet sammen i alle sine enkeltdele. Fint dimensioneret i sin dramaturgiske komposition og med ganske fermt håndteret plotafvikling.

Det provinsindblik, Hede og Bavngaard leverer sammen med mordsagen, er fuldtonet gråt, og har man ikke en lille, lun depression gående i forvejen, vil provinsens vinterstemning, som den beskrives her, nemt kunne sætte fut i en. Ikke megen fest og farve i Udkantsdanmark, skal man tro forfatterparret, der i parentes bemærket har en fortid på Randers Amtsavis.

LÆS OGSÅ Gylle er trumf

Hede og Bavngaard rammer midtertangenterne i en kvalitetsvurdering ganske rent. Ikke rigtig noget at brokke sig over, hverken på dialogsiden eller i personskildringerne, men også bare almindelig jævn underholdning efter velkendt krimiopskrift uden de store læsermæssige overraskelser

Og måske skal sådan en sag heller ikke kunne mere? Det er ikke stor litteratur, men godt nok til strandtasken, hvis man ikke føler, at sommeren skal spenderes i selskab med en stribe forsømmelser fra hylden med skønlitterære klassikere.