Når Jens Christian Grøndahl og før ham andre forfattere klager over, at fordelingen af statens kunststøttemidler er uretfærdig, skyldes det helt banalt, at den livsvarige ydelse, forfatterne kan opnå, er umulig at klare sig for:

»Det er en meget lille pose penge, som ligger langt under dagpengesatsen, og måske er det derfor, vi hvert halve år skal igennem et af de her misundelsesangreb«, siger formanden for Forfatterforeningen, Lotte Garbers.

Anledningen er Grøndahls angreb på den statslige støtteordning, som han mener tilgodeser de samme forfattere igen og igen, mens andre ikke får en chance for at komme i betragtning.

LÆS OGSÅ Anerkendt forfatter raser over afslag på ansøgning

Forfatteren har skaffet sig aktindsigt for at finde ud af, hvem der har og ikke har fået Kunstfondens arbejdslegater de sidste fem år, mens Forfatterforeningen har protesteret imod offentliggørelsen af navngivne afviste forfattere.

Skiftende hold
Det er ikke første gang, der er ballade om Kunstfondens støttekroner, og det er »opslidende og uholdbart«, mener Lotte Garbers.

»Der kommer aldrig noget godt ud af den her slags diskussioner, hvor en Jens Christian Grøndahl mener, at han er bedre end nogen af dem, der har fået. Vi har et kunststøttesystem, der hviler på meget få menneskers rent subjektive kvalitative vurderinger, og det betyder, at vi har en følsom position i dansk politik. Den skal vi passe på«.

LÆS MERE Grøndahl står næsten alene med kritik af kunstfond

Hvor gængs dansk »socialdemokratisk« tankegang ifølge Lotte Garbers er baseret på tanken om faste rettigheder, foretrækker hun systemet med tremandshold af forfattere, der ud fra deres eget kendskab til et værks tilblivelse og ud fra deres fornemmelse for kvalitet vurderer, hvilke værker der kan støttes:

»Det bliver nødt til at være subjektivt. Sådan noget kan simpelthen ikke foregå efter automatisk udvælgelse, og det er netop derfor, at vi har skiftende hold af forfattere til at vurdere. I den smukkeste af alle verdner skulle vi også kunne stole på, at folk ikke fedter og snyder og giver til vennerne, men den er åbenbart svær«.

Hver tredje dobbeltstøttes
Lotte Garbers har en »nem løsning« og vil nu gøre opmærksom på den over for det udvalg, kulturminister Per Stig Møller (K) har nedsat til at kulegrave regler og praksis for kunststøtte.

Med den nylige aktindsigt har Forfatterforeningen set, at hver tredje af de forfattere, der er på livsvarig ydelse, også har søgt arbejdslegater i løbet af de sidste fem år, og »det kunne jo være«, at det hang sammen med ydelsens størrelse, mener hun med sigte til maksimumbeløbet på 151.508,52 kr.

LÆS OGSÅ Færre støttekroner udløser intern splid blandt forfattere

»Det er en meget lille pose penge, man kan få i livsvarig ydelse, og reelt er den ikke den hængekøje i en forfatters økonomi, den var tænkt som. Sæt dog den livsvarige ydelse op, så man kan leve af den«, foreslår hun.

»Samtidig kunne man forbyde dem på livslang ydelse at søge kunststøtte – så er problemet løst«.

360 grader rundt
Formanden for Kunstfondens Litteraturudvalg, Ida Jessen, er enig.

En forhøjelse af den livsvarige ydelse ville dæmpe forfatternes lyst til både livsvarig ydelse og støtte – en situation, Ida Jessen ikke tror, at »nogen som helst« er glade for.

»Men vi ser den, for selv om det at komme på livsvarig ydelse er en stor, stor hæder, som glæder alle, så kan man altså hverken leve eller dø af beløbet. Derfor er mange afhængige af også at søge kunststøtte, og det er synd, for man kan ikke støtte alle de fortjenstfulde forfattere, man kunne ønske sig«.

LÆS OGSÅ Hvad vil vi med kunststøtten i Danmark?

Det udvalg, Per Stig Møller har nedsat for at kigge på kunststøtteordningen, vil se på alle indvendinger og forslag.

Udvalgsformand: Dejlig debat
Men udvalgsformand Lars Liebst kan ikke sige noget om overvejelserne før i den endelige rapport sidst i august, siger han:

»Vi ser på sagen 360 grader rundt, og vi har afholdt en konference for at høre de forskellige parter give deres mening til kende. Også den nye debat følger vi med i, og det er dejligt, at den opstår nu, så det hele kan nå at komme med i betragtning«, siger Lars Liebst.