Afvist. Jens Christian Grøndahl søgte aktindsigt for at finde ud af, hvem af hans kolleger der havde fået støtte, mens han selv fik afslag. Arkivfoto:  Astrid Dalum
Foto: Astrid Dalum (arkiv)

Afvist. Jens Christian Grøndahl søgte aktindsigt for at finde ud af, hvem af hans kolleger der havde fået støtte, mens han selv fik afslag. Arkivfoto: Astrid Dalum

Bøger

Anerkendt forfatter raser over afslag på ansøgning

Jens Christian Grøndahl har søgt aktindsigt i kunstfondens arbejde, fordi han ikke har fået penge.

Bøger

I frustration over et afslag på kunststøtte har forfatteren Jens Christian Grøndahl søgt og fået aktindsigt i, hvilke af hans kolleger der også har fået afslag på støtte fra Statens Kunstfond de seneste fem år.

Han mener, at de samme forfattere får støtte år efter år, mens en række andre anerkendte forfattere nærmest ikke kan komme i betragtning.

Normalt offentliggør Kunststyrelsen kun navnene på de forfattere, der har fået tilsagn om kunststøtte, men nu har Jens Christian Grøndahl fået tilsendt listerne over, hvilke forfattere der har fået afslag siden 2005.

Ret til anonymitet Dansk Forfatterforening har protesteret voldsomt og forsøgt at forhindre Grøndahl i at få oplysningerne. For et afslag på kunststøtte bør være omgivet af den anonymitet, man også har ret til, når man søger en stilling, mener Dansk Forfatterforening.

LÆS MERE

»Derfor har vi klaget over det. Og undersøgt, hvad vores reelle muligheder er for at forhindre, at en masse navne bliver udleveret. Men vi har fået at vide, at vores indsigelse ikke har opsættende virkning, og at listerne er udleveret. Hvis vi kunne have forhindret den aktindsigt, så havde vi gjort det. Men nu har vi i stedet sendt et brev til vores medlemmer og oplyst dem om, at der har fundet aktindsigt sted, for rigtig mange af vores medlemmer har fået afslag og har jo troet, at det ikke ville blive offentliggjort«, siger formanden for Dansk Forfatterforening, Lotte Garbers.



Men Kunststyrelsen, der er sekretariat for Statens Kunstfond og Statens Kunstråd, er forpligtet til at oplyse, hvem der har fået afslag, hvis nogen beder om det, oplyser styrelsens direktør, Poul Bache.

»Det er omfattet af reglerne om offentlighed i forvaltningen, så hvis vi bliver bedt om det, så får man navnene udleveret. Det er fast praksis. Og strengt taget synes jeg også, der er noget rigtigt i, at det er oplysninger, der er offentligt tilgængelige. Også fordi der til tider opstår diskussioner om, hvordan kunststøtten fungerer, og hvilken praksis udvalgene anlægger«, siger han.

Fuld offentlighed i forvaltningen
Poul Bache understreger, at Kunststyrelsen kun har udleveret navnene på dem, der har fået afslag, men ikke hvilke projekter forfatterne har søgt støtte til, for:

»En kunstner kan ikke forpligtes til at offentliggøre et kunstværk, der er i proces og ikke afsluttet«, siger han.

LÆS MERE

Formanden for Kunstfondens Litteraturudvalg, Ida Jessen, oplyser, at udvalget, der har uddelt årets 95 legater, mildt sagt ikke var begejstret for udleveringen af navnene.

»Der kan være nogen, der af forskellige grunde ikke ønsker, at det kommer frem. For mange er det jo livsgrundlaget, og et afslag, som så oven i købet bliver udbasuneret, er ikke rart at få«, siger hun.

Men pressejurist og forskningschef Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole bekræfter, at Kunststyrelsens afgørelse om aktindsigt er korrekt.

»Vi har offentlighed i forvaltningen, for at vi kan have kontrol med, hvordan man bruger pengene, og også kontrollere, om eksempelvis Statens Kunstfond administrerer støtten fornuftigt«, siger han.

Jens Christian Grøndahl bad om listen, da han i begyndelsen af maj fik afslag på støtte fra Statens Kunstfond. Han har ikke søgt et arbejdslegat fra kunstfonden siden 2007, og han kunne se på kunstfondens hjemmeside, at der var en række forfattere, der fik arbejdslegater år efter år.

Ligemænd?
»Forfattere, som jeg tillader mig at anse for mine ligemænd, hvad angår vægt og betydning, har nu i adskillige år i træk modtaget arbejdslegater. Det gælder eksempelvis Helle Helle, Pia Juul, Thomas Boberg og Pia Tafdrup. Denne automatik kan der i sig selv sættes et kulturpolitisk spørgsmålstegn ved«, skriver Grøndahl i et brev til kunstfonden, hvori han beder om aktindsigt i samtlige afslag.

Han mener nemlig, at bestemte forfattere tilgodeses og andre konsekvent vælges fra. Og i brevet sætter han derfor spørgsmålstegn ved det rimelige i, at han selv har fået afslag på støtte.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forfattere, som jeg tillader mig at anse for mine ligemænd, hvad angår vægt og betydning, har nu i adskillige år i træk modtaget arbejdslegater.

»I den forbindelse må jeg således undre mig over, at det litterære udvalg har fundet min ansøgning for let, samtidig med at man endnu en gang, i uafbrudt forlængelse af tidligere års tildelinger, vælger at påskønne forfattere, hvis bidrag til den danske litteratur og offentlighed hverken i vægt eller omfang med nogen rimelighed kan sige at have større betydning end mit eget. Det gælder eksempelvis Jens Blendstrup, Lars Frost, Martin Glaz Serup, Lars Husum, Hanne Richardt Beck, Sidsel Bergfjord, Maja Lucas, Bent Vinn Nielsen, Christel Wiinblad, Søren E. Jensen, Jeppe Brixvold og Peter Adolphsen, der alle i mindst tre år i træk, for nogles vedkommende i helt op til seks år, har modtaget arbejdslegater«, hedder det i brevet.

Vejet og fundet for let
Og på sin vis kan Grøndahl have ret i, at han er vejet og fundet for let, konstaterer Ida Jessen:

»Vi har selvfølgelig givet til dem, vi synes er de bedste. Men det hører med til billedet, at det forrige litteraturudvalg sidste år tildelte Jens Christian Grøndahl kunstfondens livsvarige ydelse, der er en meget stor hædersbevisning«.

Ifølge Ida Jessen må litteraturudvalget ikke lade sig påvirke af, om en forfatter har fået støtte i flere år i træk, eller tage hensyn til, om forfatteren tjener mange eller få penge på sine bøger.

»Vi skal vurdere, hvilke forfatterskaber vi synes er bedst, og det er derfor, udvalgene bliver udskiftet hvert tredje år. For selvfølgelig skal vi ikke sidde i 10 eller 15 år med vores sym- og antipatier. Kvalitet er jo ikke nogen eksakt videnskab, og derfor opstår der altid diskussion om uddelingerne«, siger hun.

Alle skal have en chance

Forfatterforeningens formand er ked af, at debatten nu kommer til at handle om personer i stedet for om kunststøtte.

»Vi har et kunststøttesystem, hvor vi suverænt lader nogle få personer afgøre, hvem der skal have støtte. Selvfølgelig er der smagsdommeri i det, det er sådan set meningen med systemet, og det skal vi turde stå ved. Og derfor bliver det farligt, hvis vi tager det ud i det offentlige, for så bliver det din smag mod min smag, der styrer debatten. Og vores skræk er, at vi ikke bevarer politisk opbakning til vores nuværende kunststøttesystem«, siger hun.

Kulturminister Per Stig Møller (K) nedsatte i foråret et udvalg med Lars Liebst i spidsen, der skal undersøge, om der er behov for at ændre kunststøtten. Udvalget ventes at komme med sine anbefalinger til august.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jens Christian Grøndahl ønsker ikke at udtale sig til Politiken om, præcis hvordan han mener, at pengene i stedet skal fordeles, men skriver i en mail:

»Omkring 12 forfattere har modtaget diverse kunstfondmidler 5-6 år i træk. Tilmed kunne man ved at kaste et hurtigt blik se, at omkring 25 af de forfattere, der i år fik kunstfondens arbejdslegat, har fået støtte fra forskellige litteraturpuljer hvert eneste år i de sidste 5-6 år. På baggrund af den automatik synes jeg nok, at man burde have nogle retningslinjer for fordelingspolitikken, så alle kvalificerede ansøgere har en chance«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce