Befrielsesteologi kalder man en socialt frigørende retning inden for den katolske kirke. Befrielsespoetik kunne man kalde den praksis, Asger Schnack ruller ordrigt ud i sin håndfaste udgivelse ’Befriet’.

I lange messende digte med en klar tråd tilbage til beatlyrikkens rytmiske flow præsenteres projektet som »Syv eksistensstykker til fri afspejling«. Syv digte om at sige farvel til alkohol, sex, angst, ambition, håb, tro og overblik og så et afsluttende digt om, hvad der så bliver tilbage efter al den befrielse.

LÆS KRONIKDet handler om kærlighed

Åg og krykker bliver med lige dele vrængen og lettelse bortkastet foran spejlet. Der er et dominerende element af selvportræt, men med den »fri afspejling« er der også lagt til en mere almen spejling af almenmennesker og samfund.

Dobbeltheden spiller op til sig selv på flere måder, for når man beskriver, hvad man befrier sig fra, beskriver man også, hvad livet indtil nu har bestået af. Man hylder alt det gode og det mindre gode i livets blandede landhandel, mens man fralægger sig det.

Et tåget projekt
Klart bedst af de syv befrielsesdigte er det indledende digt om at befri sig fra alkoholen. Her er problemer og konsekvenser konkrete og både glæderne og katastroferne derfor som smurt til indlevelse. Et godt gennemvædet portræt af et rødvinsmarineret liv med Elephantøller til morgenmad. Befrielsen har omkostninger, men er uomtvistelig.

Men herefter bliver Schnacks projekt mere tåget. ’Befriet for sex’ handler mere om den – ganske vist sammensatte – glæde ved sex end om nogen egentlig befrielse.

Befrielsen fra angst, ambition og håb glider mere over i hinanden, end godt er. En ordstrøm vekslende mellem analyse, eksistentielle blindgyder, håb og desperation og efterhånden ikke befriet for en snigende fornemmelse af gentagelse.

Liv og spræl savnes
Sprogligt holder Schnack fast i det enkle sprog, mens han i mange tilfælde får skrællet mange lag af de dagligdags spilfægterier og absurde selviscenesættelser. Sproget er ganske omhyggeligt »befriet for krøller/ på skriften/ der skal se godt ud«.

LÆS OGSÅ Schnack ondulerer Jac formfuldendt

Hvilket betyder, at man i så lang en svada kommer til at savne noget liv og spræl i sproget på siderne, og for mange passager smutter væk fra det selvreflekterende og bliver til uinteressant brokkeri over samfund og tidsånd. At være befriet for håb kommer mest til at handle om at være befriet for ærgrelser, men er »befriet for åndsfravær/ grænsende til neurose/ befriet for slagtøj/ elektronik/ norrøne luner« virkelig at være befriet for nogen form for angst?

Også bid
Mellem de noget monotone opremsninger geares der heldigvis med mellemrum op med formuleringer til eftertanke – en »svingen frem og tilbage/ fra indsigt til/ indbildning/ til indsigt«. Med ’Befriet for tro’ kommer en mere konkret dagsorden igen projektet til hjælp. Her er der hverdagsbid i religionskritikken.

Hvad er der så tilbage?

Ja, det kommer Asger Schnack så også med et bud på. Men ud over en postuleret »selvreflekterende latter« bliver man nu ikke meget klogere på restmængden.

Befriet for al den mening er livet reduceret til et digterisk projekt om »stadige afgrænsninger af det grænseløse/ efterfulgt af glemsel«. Men det kan enhver jo komme og sige. Passende nok kan man sige, for på en måde optræder Asger Schnack jo som ’enhver’ i denne håndbogsudgave af ’Befri dit liv’.

FACEBOOKBliv ven med Politiken