At mødes og skilles. Det er måske eksistensens grundtema, og i hvert fald er det grundtemaet i Marguerite Duras' forfatterskab. Miraklet at mødes, smerten ved at skilles. Besværet ved at mødes, befrielsen ved at skilles. Kærligheden, der lige så meget er en lang række adskillelser som en lang række møder.
Duras skærer ind til benet: en mand, en kvinde, en dialog uden svinkeærinder:
