Det er Mette Finderups år i år. Først afsluttede hun den grafiske fantasy 'Gemini' i seks bind (sammen med Thomas Munkholt og med bomstærke illustrationer af Lars Gabel). Og nu kommer første bog i en serie af tre planlagte om vikingepigen Gyrith, der lægger sig ud med guderne.

Forbløffende læsning
For at sige det kort. Og kort er også vurderingen. 'Smertensbarn' er et brag af en bog!

Gyrith er ikke som de andre. Hun har et sort hul indeni, og da hun skal udføre den rituelle sejdrejse på et afkog fra 52 forskellige urter, går det galt.

LÆS OGSÅ Seriebøgernes ukronede dronning inviterer på mere fantasy

Hun opdager, at den gudeverden, de hylder i landsbyen, ser helt anderledes ud i virkeligheden.

Et opgør imellem pigen fra Jorden og kærlighedens gudinde Freja er forbløffende læsning.

Tonstung hovedperson
Mette Finderups personer lever rigtigt denne gang. Nærmest rigeligt og med dobbelt bund. Og Gyrith er en tonstung hovedperson at bære videre på.

Mens alt dette sker er landsbyens mænd på togt, og det bliver ikke bedre, da de kommer hjem.

Usædvanligt veldrejet plot
Dette første bind slutter midt i en ny sørejse. Forud er gået et usædvanlig veldrejet plot, som veksler imellem rå action og en fin fornemmelse for stemninger og samvær.

LÆS OGSÅ Børnebogsforfatter skaber stemninger selv i et jordbærbed

'Smertensbarn' indledes med et længere skænderi imellem Gyrith og hendes mor, der anslår tonen af hemmeligheder, anelser og vildskab.

Vildskab og smerte
Sproget sprudler. Mette Finderup forsøger ikke at tale viking'sk. Hun introducerer også ordet 'narrøv'. Der er kun ganske lidt belæring. Hele historien stikker dybt. Også da loverboy Balder dukker sælsomt op i krattet.

Med 'Smertensbarn' skriver Mette Finderup sig opad til de to kolleger på toppen af Mount Fantasy: Lene Kaaberbøl og Josefine Ottesen.

Mette Finderup leverer samme vildskab og smerte, som også er i Ottesens 'Krigeren'-trilogi. Det er farligt. Nu i version 2012.