Smilet og det lange, krøllede garn var næsten den eneste tilbageværende rest af den i 00’erne så populære Russell Brand, da han onsdag formiddag trådte ind i Southwark Crown-retten i London.
Den vidt åbne skjorte var byttet ud med et jakkesæt. De vilde øjne og pjuskede øjenbryn dækket af sorte solbriller. Den grænsesøgende humor efterladt til fordel for en simpel bøn om, at retssagen ville føre til det bedste udkomme for alle.