Efterhånden er strømmen af svenske krimiudgivelser så omfattende, at når en af disse bærer titlen 'Springflod' og markedsføres med en bemærkning om, at den er affattet af forfatterne bag tv-serien 'Beck', så tænker man: Hvorfor egentlig ikke en syndflod?

Lad mig da for pokker nappe et par eksemplarer af noget Shakespeare, noget Henry Fielding samt Don Quixote og en kuffertfuld verdenslitterært guf plus Dan Turèlls bedste og så komme om bord på den ark, så der kan blive renset ud?

LÆS OGSÅ35 år senere: Legendarisk gyserroman får endelig sin efterfølger

Men efter ganske få siders læsning af det svenske forfatterpars deckare-debut, som de siger i Sverige, er alle tanker om rensende vandmasser og associationer til Travis Bickles forstyrrede visioner om undergang og opstandelse blæst helt og aldeles væk.

Som smurt
Fordi det kører bare derudad som i økologisk skånsk rapsolie, og fordi de to drevne plotsmede og ordarbejdere formår at kreere et univers, hvor karaktererne er interessante uden at være fortænkte, og montere disse i et handlingsforløb, der sindrigt hopper af sted, stedse overrasker og kulminerer som en tivoliraket i et nattefyrværkeri på den skandinaviske himmel.

Man kan tydeligt mærke, at hr. og fru Börjlind - udtales, så alle bogstaverne høres tydeligt og med rullende r - i mange år har brugt deres energi på at fortælle på film og fjernsyn.

LÆS OGSÅÆgte krimiforfatter laver effektiv tv-spænding

For historien om den 23-årige politiaspirant Olivia Rönning, der som en del af sin uddannelse genoptager arbejdet med en bizar og modbydelig sag fra 25 år tidligere og kommer under vejr med brudte venskaber og kuldsejlede skæbner samt grimme sider af den menneskelige natur, er dygtigt fortalt i elegant afrundende sekvenser, og den ville uden problemer kunne overføres til tv-skærmen med kun lidt arbejde.

Personerne, som alle gemmer på neuroser i kornkammeret, er tegnet op som operationelle skitser; læseren informeres på need to know-basis, således at informationsstrømmen driver læsningen frem - mod løsningen af såvel den overordnede gåde som de personlige og mindre.

Strandvasker
Det er en grimmer og slemmer historie, det hele indledes med. Læseren får en virkelig styg forbrydelse smidt i synet: En kvinde begraves i sand på en strand, hvor flod er ved at afløse ebbe som en anonym, nådesløs dræber.

Hvorfor hun skal friste en så krank skæbne, fremgår ikke af sammenhængen. Det gør til gengæld - elegant markeret med et enkelt lille svirp af en hovedsætning - at hun er frugtsommelig. Og heri ligger måske en forklaring.

LÆS OGSÅEr Martin Beck den skyldige?

Så vupti er vi et kvart århundrede fremme i tiden hos en samling sølle stakler: hjemløse misbrugere og sindslidende, der kuldskært skutter sig sammen i den sociale og fysiske kulde i det ikke længere helt lune folkhem.

Det er professionel og effen underholdning, som dygtigt samler alle trådene til sidst efter at have været pænt omkring i det sociale landskab og formentlig bliver til en tv-serie inden længe.

Det er selvfølgelig det første bind i en serie. Forfatterne er vel ikke svenskere for ingenting.