Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Centralisme. Den nordkoreanske leder Kim Jong-il, fotograferet med sine soldater som bagtæppe i april 2006. Adam Johnsons roman beskriver tilværelsen under hans regime. Foto: AP

Centralisme. Den nordkoreanske leder Kim Jong-il, fotograferet med sine soldater som bagtæppe i april 2006. Adam Johnsons roman beskriver tilværelsen under hans regime. Foto: AP

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Roman om Nordkoreas stjålne liv er fremragende

Adam Johnson har skrevet en medrivende roman om livet bag blytæppet.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi lever i den bedste af alle verdener.

I alle de andre verdener er de stakler, som må leve med undertrykkelse, dekadence, homoseksualitet og en regering, som er bedøvende ligeglad med sine borgere, der sover på gaden i deres egen pøl af urin. Så tak hellere Den Kære Leder, der tager hånd om jer fra vugge til krukke.

Det er nogenlunde essensen af den svada, der fra morgen til aften runger ud af højttalerne i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang. De højttalere, som findes på hver eneste fabrik og i hver eneste dagligstue.

Skræmmende fortælling
'De stjålne liv' giver en isnende beskrivelse af livet i det lukkede land Nordkorea. Et gennemmilitariseret land, hvor det enkelte menneskeliv ikke er mange riskorn værd og hvor propagandaen får regimets doublespeak i George Orwells '1984' til at ligne ord udtalt af et sandhedsvidne.

Dundrende økonomiske fiaskoer bliver til strålende succeser og evindelig hungersnød affejes som løgne fabrikeret af fjenden uanset, hvor meget maverne rumler.

Hvis man tager det mest mærkværdige af personkulten fra Hitlers Tyskland, parrer det med stalinismens paranoide terror og maoismens foragt for individet og lader det gære et halvt hundrede år i et arveligt dynasti, har man noget i retning af den Undertrykkelsens Temapark, som Nordkorea er endt med at blive.

LÆS OGSÅ

Jamen, er det da ikke bare en propagandaroman, den amerikanske forfatter Adam Johnson har skrevet? Det er ikke godt at vide, hvor meget, der er fantasi og hvor meget, der er virkelighed.

Men Johnson har rejst i Nordkorea, har lavet masser af research og de senere år er der sluppet en del viden ud om de enorme nordkoreanske fangelejre, som ikke lader megen tvivl om, at der er tale om umenneskelige koncentrationslejre.

Forfatterensindlevelse
'De stjålne liv' beskriver en ukendt verden og gør det, så man sluger hver eneste side med gysende nysgerrighed. Men det er Adam Johnsons evne til indlevelse, der gør romanen til noget af en bedrift.

Hvordan er det at leve i et land, hvor et uoverlagt ord til en nabo eller en tilfældig grille hos en lidt mere magtfuld person kan afslutte dit og din families liv fra det ene øjeblik til det andet?

Hovedpersonen Pak Jun Do er det perfekte redskab for fortælleren. Efter at have overlevet opvæksten på børnehjemmet Morgendagens Pragt – ingen selvfølge! – bliver den forældreløse Jun Do tunnelrotte.

Trænet til at udholde smerte og ekspert i nærkamp i de talløse tunneler, man har gravet under den demilitariserede zone. Det er Jun Do så god til, at han bliver medlem af en særlig gruppe, der tager til Japan og kidnapper mere eller mindre tilfældige mennesker. Også det en dokumenteret praksis.

Jun Do bliver radiomand om bord på et fiskerfartøj. Her skal han lytte til fjenden i de rørte vande, men langsomt får Jun Do ørerne op for eksistensen af en anden verden derude, og blandt fiskerne oplever han for første gang at være en del af noget. De er bogstavelig talt alle i samme båd.

Hvis en sømand hopper af, ryger resten af besætningen i lejrene, og hans familie bliver dræbt. Sømændene har deres kones ansigt tatoveret på brystet. Jun Do er alene. Alle ved, han er forældreløs. For som alle andre forældreløse er han opkaldt efter en af martyrerne fra krigen.

Så Jun Do får nationens mest berømte skuespillerinde, Sun Moon, tatoveret på brystet. Han får hende bogstavelig talt ind under huden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Leg med fiktionen Første halvdel af romanen er Jun Dos historie og er noget af det mest interessante, jeg længe har læst. Både til vands og til lands får man en koreansk historie, som ikke ligner noget andet. En surrealistisk ekskursion til Texas ender ikke til Kim Jong-ils tilfredshed, og som så mange andre bliver Jun Do hentet af en 'krage'. En af de russiske Tsir-lastvogne med sort presenning, som alle ved betyder en enkeltbillet til en af de mange fangelejre.

Anden halvdel bliver mere vidtløftig. Tingene udvikler sig dramatisk, da Jun Do bliver smidt i uranminerne, men dræber den højtstående kommandør Ga og overtager hans identitet. Historien kommer til at ligne en af de svulstigt udmalede propagandahistorier, som dundrer ud af højttalerne. Et helt bevidst stilgreb fra Johnsons side.

LÆS OGSÅ

Propagandaen sniger sig ind og bliver en del af teksten. Effektivt bliver historien en slags patchwork, hvor Jun Dos tilbageblik og nutid og regimets arbejderparadisiske retorik sættes sammen til et nordkoreansk kludetæppe, der dog ikke kan give megen varme i den bidende vinterkulde. Men spændingsskruen er stram hele vejen igennem.

I en nervepirrende krydsklipning udspiller resten af romanen sig i efterretningsvæsnets torturkamre, i Kim Jong-ils bunker, hjemme hos 'Ga' og hans 'kone', skuespillerinden Sun Moon, og ikke mindst i hovedet på en ung torturbøddel, der mærker den første tvivl spire.

Bund af virkelighed

Plottet bliver noget kulørt, men den baggrund, det udspiller sig på, rummer hele tiden en foruroligende følelse af sælsom virkelighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er en opsigtsvækkende og vildt spændende roman, hvor den indre rejse er Jun Dos erobring af kærlighed og samhørighed som et indre rum. Romanen får sit liv fra Adam Johnsons evne til at leve sig ind i disse liv mast sammen i nuet mellem en forvrænget fortid og en fremtid for den enkelte, ingen tør tro på. Men som netop pga. trykket også rummer en intensitet, hvor hvert øjeblik tæller. Hvor venskaber vokser frem, selv om enhver blottelse er dødsensfarlig. Hvor forældre ikke kan stole på deres børn, men forsigtigt lærer dem, at uanset hvad der overgår dem i arbejderparadiset, holder man hinanden i hånden indeni.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden