»Mine øjne brænder«, skriver den 15-årige flygtningedreng jævnligt i sin hemmelige dagbog, hvor ord står side om side med sort-hvide tegninger.

I virkeligheden fortælles dagbogen, ’I Love You Danmark', ikke af et flygtningebarn, men af forfatteren Kim Fupz Aakeson og illustratoren Rasmus Bregnhøi.

LÆS OGSÅKim Fupz erindrer med barnestemme

Imidlertid kommer både tekst og tegning i deres nye graphic novel så tæt på en forvirret og i hvert fald mentalt forslået teenagedreng overladt til fremmede i et fremmed land, at kunstgrebet med at skrive i dagbogsform virker overbevisende.

Flygtningebørn
’I Love You Danmark’ føles som drengens bog. I sin imitation af en flygtnings forholdsvis beskedne danske ordforråd rammer Aakeson rent.

Og ligesom sproget er Bregnhøis streg en enkel og alligevel udtryksrig og personlig gengivelse af alt det svære, nye, spændende, mærkelige og helt igennem usikre, der foregår i drengen.

Hans øjne brænder af længsel efter de mennesker, han forlod i sit land, da han alene foretog den strabadserende og dyre rejse gennem en halv verden for at havne i et center for flygtningebørn, der er ankommet uden ledsagelse af voksne.

Hans øjne brænder også af uvished. For hvad sker der med ham, når opholdstilladelse er nægtet ham på baggrund af den ene og den anden paragraf?

Fra Langtbortistan til Andeby
Men ikke alle flammer i hans øjne er sorte som smerten i hans sjæl. Der er også lys. Ikke mindst på grund af en flygtningepige, der ryger cigaretter og vist har været noget helt ubegribelig svært igennem, men alligevel tager mod til sig til at gengælde hans blik.

Hendes hud er meget mørkere end hans. Og han selv er meget tyndere end værelseskammeraten Jamal, som i begyndelsen sover rigtig meget, spiser løs i sine vågne timer og synker centrets piller »tre gange om dagen for at få det lykkeligt«.

LÆS OGSÅForuroligende Kim Fupz-klassiker fungerer fint som tegneserie

Børnene er forskellige, men ingen af dem har voksne med sig her til Andeby, som drengen døber flygtningecentret efter 'verdens sjoveste ugeblad', mens børnenes hjemlande har fællesbetegnelsen Langtbortistan.

Simpelt og stærkt som stoffet i den gennemførte børnebog.