I et dansk tegneseriemiljø, hvor gode historier stadig er en større mangelvare end dygtige tegnere, er det opmuntrende at se graphic novel-formatet brugt på fortællinger, der allerede har vist deres værd.
Som nu den dystopiske fortælling om ’De gale’, hvormed roman- og filmmanusforfatteren, tegneren m.m. Kim Fupz Aakeson i 1992 vandt en nordisk ungdomsroman-konkurrence.
20 år og lige så mange oplag (!) senere er historien stadig enkel, præcis og skrubforuroligende, også i visualiseret udgave.
LÆS OGSÅ Kim Fupz noveller holder mere, end de lover
Den store glemsomhed
To unge biologistuderende oplever en tilsyneladende epidemisk lidelse brede sig blandt universitetslærere og kantinepersonale, snart i hele befolkningen: De glemmer alt. Bliver siddende eller stående på pletten og gentager samme bevægelse eller sætning, igen og igen.
Lystigpeteren Topper og den lidt tungere fortæller, Steff, søger fra Jylland mod Helsingør og får uopfordret selskab af Popsy, en nok så rådsnar ung dame.
Men snart er banegårde, benzintanke og broer lukkede, i butikker og boliger finder de kun grupper af ’de gale’ i tomgang.
Og så nogle andre grupper: Håndfaste purunge mænd, der kun er gale efter én ting: At »rydde ud« i toppen af en ineffektiv samfundsorden ved at smitte alle over 25 år med dna-ændringen, der er sluppet ud fra Militærets Forskningscenter – og så overtage magten: »Kaos i fjendeland. Kan man ønske sig mere?« – »Man står tilbage med børnene og de unge og ejer alt.« – »Fremtiden. Det er den man ejer.«
Velkomment gensyn
Sådan en historie kan godt give gåsehud hos en anden én, der allerede mærker hukommelsen svigte af helt naturlige aldersårsager.
Men så skærper både historiens opbygning og den grafiske udformning éns kombinationsevne, for det hele er slet ikke nemt at forstå: Afsløringen af (kom)plottet foregår stump for stump, og skønt tegningerne er holdt i en helt enkel og bevidst ’løs’ streg, er den stedvis næsten umulig at skelne på grund af en tung blåviolet farvelægning.
LÆS OGSÅ To tynde sværvægtere finder Gud og bollerne i karryen
Skønt mørket således truer ikke blot personernes hukommelse og landets fremtid, men også billedernes aflæselighed, er ’De gale’ et lyspunkt.
Velkomment gensyn med Fupz’ altid stramme, gennemarbejdede fortælleform og en meget lovende debut for tilrettelæggeren Barfoed og ikke mindst Sommer, hvis lette, men personlige streg og brug af farveflader i stedet for opstregede billedrammer vi her oplever for første gang i det lange episke format.
fortsæt med at læse
