De senere års gennembrud for graphic novels baserer sig mere på fortællingernes intime realisme og illustrationernes karakter af personlig håndskrift end på nyskabende grafiske ideer.
Det bliver der lavet radikalt om på i David Mazzucchellis ’Asterios Polyp’.
LÆS OGSÅ
Her er der både personlig håndskrift, grafisk vovemod og filosofisk højt til loftet i en graphic novel, der er et mesterværk i genren tegneserier for voksne.
Biografisk fortælling
Hovedpersonen Asterios Polyp er en arkitekt i sit livs krise. Et halvt århundredes splittelse indhenter ham efter mange årtier som akademisk ironiker, følelsesmæssig surfer og selvsikker kussetyv.
Som arkitekt er han en succesfuld papirtiger. Tilbedt af sine studerende for sine overlegne analytiske evner og respekteret for sine bøger om arkitektur, ånd og materie.
Men Asterios har aldrig fået bygget et eneste af sine imponerende luftkasteller. Hans liv skal både privat og professionelt spænde over en gabende afgrund mellem teori og praksis.
LÆS OGSÅ
En afgrund, der truer med at opsluge Asterios, da en ildebrand efterlader ham på bar bund med et ur, en lommekniv og en Zippo-lighter som sine eneste ejendele. Ribbet for alt må han begive sig ud i verden. En sidste chance for at finde sig selv.
Den biografiske fortælling om Asterios Polyp er samtidig en filosofisk undersøgelse, som med resonans i naturvidenskab, litteratur, historie og mytologi undersøger, hvad det vil sige at være et menneske i denne verden. Hvad er den menneskelige arkitektur?
»Hvad hvis virkeligheden (som vi opfatter den) blot er en forlængelse af jeget?«, lyder grundspørgsmålet. Med det som afsæt tegner og fortæller David Mazzucchelli med subjektiv streg om, hvordan det selvsikkert rationelle udfordres af både naturvidenskab, religion og kaoskræfter.
Død tvilling
I småt og stort er det et dualistisk drama om menneskets splittelse. Asterios foredrager uden ophold om orden og kaos, det konkrete og det forestillede, om menneske og natur, men ser ikke splittelsen i sit eget øje.
At Asterion som Elvis blev født med en død tvilling, relateres til Platons ’Symposion’, hvori Aristofanes hævder, at mennesket oprindelig var tre køn. Først da det tredje køn blev kløvet af Zeus, opstod mand og kvinde som to halvdele, der altid mangler noget i at være hele.
Mazzucchelli har fat i Hermann Hesses ’Sol og måne’, Italo Calvinos kløvede vicomte og opfører en dybt bevægende variant af dramaet om Orfeus og Eurydike.
LÆS OGSÅ
Antikkens Grækenland er på uforudsigelig måde indlejret i Asterios som moderne amerikaner af græsk afstamning. En anden slags kulturel splittelse kommer til udtryk i hans kuldsejlede kærlighedsforhold til den japanske designer Hana.
En kærlighed, som ødelægges af hans manglende respekt for et andet kulturelt tankesæt. Måden, hvorpå Mazzucchelli illustrerer denne splittelse og dualisme, er brillant. I det gennemarbejdede værk illustreres dissonans kønnene imellem med rationelle blå streger for hankønnet og røde skraveringer for hunkønnet.
Fabulerende fantasi
Den personligt sansede refleksion over den svundne tid er et gennemgående træk ved mange graphic novels. Proust og Knausgård sat på tegneserieformel. Det gælder også ’Asterios Polyp’, hvor Mazzucchelli erklærer, at »alle minder er genskabelser, ikke afspilninger«.
