Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Erindringsbilleder. Danske Rikke Bakman har tegnet en hel bog om en enkelt dag i sin nordjyske opvækst i dfen kritikerroste grafiske roman 'Glimt' fra 2011.
Foto: Rikke Bakman/forlaget Aben maler

Erindringsbilleder. Danske Rikke Bakman har tegnet en hel bog om en enkelt dag i sin nordjyske opvækst i dfen kritikerroste grafiske roman 'Glimt' fra 2011.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Danske kvinder indtager tegneseriernes verden

Kvinder udviser større stilmæssig diversitet og fokus på personlige relationer.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I de senere år har kvinderne trængt sig ind på et område, der ellers traditionelt især har tiltrukket drenge og mænd: tegneserien.

Flere kvinder end tidligere skaber og læser tegneserier, og det er blandt andet tegneserieblogs og de længere personlige fortællinger i de tegnede romaner, graphic novels, der trækker kvindelige skabere og læsere til. Traditionelt er mænd forsvundet ind i fantasyfortællinger og seriealbum om superhelte, men når kvinder tegner og læser, er det ofte fortællinger om opvækst, relationer og om hverdagens poesi og absurditeter.

LÆS OGSÅ

»Tegneseriemediet har historisk været meget domineret af mandlige læsere, men det er blevet et bredere medie med flere genrer, og de selvbiografiske historier og de personlige fortællinger tiltrækker både kvindelige tegneserieskabere og læsere«, siger tegneserieforsker Rikke Platz Cortsen, der underviser i graphic novels på Københavns Universitet.

Kvinderne stormer frem
På den nystartede fireårige bacheloruddannelse i grafisk fortælling på Animationshøjskolen i Viborg, hvor eleverne lærer at fortælle gennem tegneseriemediet, er 12 ud af 20 studerende kvinder.

»Det er overraskende, at så mange kvinder har søgt uddannelsen. Men i de senere år har nogle af de bedste tegneserieskabere været kvinder. Det virker også, som om der i kunstverdenen er en stigende interesse for at fortælle med billeder. Og det gør tegneserien til en attraktiv form«, siger Erik Barkman, der er projektkoordinator på Animationsskolen og redaktør af det elektroniske tegneseriemagasin Nummer 9.

Allerede i 1980’erne debuterede Nikoline Werdelin med sin ’Café’-stribe i Politiken, men havde stort set kun selskab af en anden dansk kvindelig tegneserieskaber, nemlig Sussi Bech, der siden midten af 1980’erne har tegnet ’Nofret’ om det gamle Egypten.

Men i de senere år har de to fået en række danske kolleger som eksempelvis Rikke Bakman, Ina Korneliussen, Signe Parkins, Stine Spedtsberg og Rikke Villadsen, der udkommer i blade, bøger eller på nettet.

Mere end halvdelen af webtegneserier i USA skabes i dag af kvinder, og også i Danmark har en stribe kvinder gjort sig bemærket som tegneseriebloggere. Det gælder eksempelvis Maren Uthaug, der hver dag tegner i Politiken, men som også har en tegnet blog på nettet med striber, der tager udgangspunkt i hendes eget hverdagsliv. Uthaug har også udgivet tegneseriefortællingen ’Ellers går det godt’.

Lækker indpakning
Ifølge en fransk undersøgelse fra 2011 læser flere franske kvinder end mænd nu graphic novels. Graphic novels er ofte lidt længere fortællinger, der udgives i mindre formater end det klassiske tegneseriealbum, og så er det historier for voksne. I Danmark har eksempelvis Rikke Bakman gjort sig bemærket med den prisbelønnede og tegnede erindringsroman ’Glimt’ fra 2011, som også er udkommet på fransk og italiensk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Genren fik et gennembrud, da Marjane Satrapi tegnede romanen ’Persepolis’ om sin opvækst i Iran, der udkom på dansk i 2005. De grafiske romaners lækre indpakning og formmæssige lighed med almindelige bøger er ifølge bestyrelsesmedlem Marianne Eskebæk Larsen i Dansk Tegneserieråd med til at få tegneserierne til at glide ned hos kvinderne. Og så har de japanske mangafortællinger også hjulpet med at nedbryde kønsbarrieren.

Det virker også, som om der i kunstverdenen er en stigende interesse for at fortælle med billeder. Og det gør tegneserien til en attraktiv form



»Manga har åbnet tegneserieuniverset for piger. Det er en del af mangakulturen at tegne mangafigurer og klæde sig ud, og det appellerer til piger«, siger hun.

»Da Dansk Tegneserieråd blev etableret i 2009, var jeg det eneste kvindelige medlem af bestyrelsen – i dag er vi fire«.

LÆS OGSÅ

Paw Mathiassen har på forlaget Fahrenheit blandt andet udgivet den grafiske erindringsroman ’I Skovens dybe stille ro’ af Malin Biller. Også han kan mærke, at der kommer flere kvindelige læsere til de grafiske romaner, der har en mere litterær profil end traditionelle tegneserier.

»Forskellen er, at hvis en mand laver en graphic novel om sin opvækst, så vil kvinder gerne læse det, men når kvinder begynder at tegne om deres opvækst, er det ikke nødvendigvis noget, mænd gider at læse om. Kvinder er mere åbne. Jeg har eksempelvis udgivet mangafortællingen ’Min fjerne barndomsby’ af den mandlige japanske tegner Jiro Taniguchi, og på BogForum er der kommet kvinder på 60 år hen og har rost den«, siger han.
Store bryster og smalle taljer

At kvinderne selv er begyndt at føre pennen, betyder også, at der er kommet en større alsidighed i, hvordan de bliver skildret i tegneserier. »Kvinder bliver stadig tegnet med store bryster og smalle taljer i superheltetegneserier. Men generelt er der kommet en større diversitet i det stilmæssige udtryk. For kvinder tegner sig selv på en anden måde, end mænd gør«, siger tegneserieforsker Rikke Platz Cortsen. Og så spiller de i sagens natur også en større rolle i de fortællinger, de selv skaber, end når det er mænd, der fortæller. LÆS OGSÅ »Kvinderne er kommet i forgrunden i tegneserierne, hvad de bestemt ikke var tidligere. Traditionelt har kvinder i tegneserien været en slags tillæg til manden, som optrådte, når der var brug for et eller andet, der kunne bringe handlingen videre for manden. I de amerikanske superhelte-tegneserier er kvinderne pumpet op og ofte letpåklædte – som en behagelig kulisse for den aktive mandlige helts stolte gerninger«, siger forlagschef Carsten Søndergaard fra forlaget Cobolt. Han har udgivet tegneserier siden 1975, og i morgen udsender forlaget sine to første grafiske romaner specielt for kvinder i chicklit-genren.









Nemlig franske Margaux Motin, der fortæller om sit liv som illustrator, mor og skosamler i bogen ’Men egentlig ville jeg så gerne være antropolog ...’, og hollandske Maarten Vande Wiele, som altså er en mand, men i bogen ’Paris’ skriver om tre veninder, der drømmer om at blive rige og berømte og også gerne modeller og sangerinder i den franske hovedstad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden