Et sted i denne roman står fortælleren med sin lille datter Vera og betragter to egern i Frederiksberg Have.
Det ene er lille, sort og grimt, men flittigt; det flytter sit forråd af agern ned i et hul, ser sig vagtsomt omkring og dækker hullet til med blade og kviste. Det andet egern er lille, rødt og yndigt; det smutter forbi, stjæler alt forrådet og hvirvler videre. Dette gentager sig adskillige gange.
