»Jeg er min egen herre«, meddeler heltinden Jane Eyre mod slutningen af Charlotte Brontës roman af samme navn, »jeg er rig og uafhængig«, siger hun. Og romanen fra 1847 (ikke 1845, som der utjekket står på den ellers meget velkomne danske nyoversættelse) – som ingen feministisksindede forfattere i den engelsktalende verden har kunnet komme uden om at beskæftige sig med, fra Virginia Woolf til Adrienne Rich – er så fortællingen om frigørelsen, der går forud for den erklæring.
For den forældreløse og fattige – ikke kønne, men kloge! – Jane Eyres historie tager sin begyndelse i en sand slavetilværelse af en barndom, først hos en rig, men hjerteløs tante, siden på en strengt puritansk kostskole for piger uden privilegier. Først som ung lærerinde forlader hun skolen til fordel for en ansættelse som guvernante på det dystre og stormomblæste gods Thornfield Hall med den mystiske aflukkede tredje etage.
