Hvordan vækker man en total junkie, som ligger halvt i koma? Nytter det, at kæresten hvisker ham i øret, at hun elsker ham, og at han skal vågne? Nejnej: »Fortæl ham at du har coke og amfetamin og noget andet lort, og at hvis han ikke snart vågner, så får han ikke noget af det«. Det er Steso, der ligger lig. Og det er hans ven Svend, der her belærer Stesos kæreste. Men da hun får et grineanfald, udfører han selv operationen og »giver sig til at hviske til Steso om, at William S. Burroughs har ringet og lagt en besked i baren om, at han har ribbet et farmaceutisk centrallager i Mexico, og han håber Steso snart kommer over og besøger ham, så de kan gøre vigtige ting sammen«. Steso, med det borgerlige navn Thomas, vågner. Denne gang. Men i en alder af 29 tager han den afsluttende overdosis, forældrene finder ham i lotusstilling med kanylen ud af underarmen, sikre tegn på rigor mortis og åbne, opadvendte håndflader. Vi skriver 1994 og er nået til tredje og sidste del af Jacob Ejersbos imponerende gruppe-, narko- og Aalborgroman. Den del, hvor alle trådene samles omkring Stesos begravelse. Da han ligger i sin etværelses og præsten allerede er godt i gang, kommer Maria alt for sent op ad kirkegulvet med en vældig krans, der har guldskrift på silkebåndene: God tur, Steso. Kærligst Maria, Hossein og David.