Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

En pige får tørklæde på

Persepolis' er et nyt skud på den livligt voksende litterære stamme af tegneserieromaner for voksne. Bogens forfatter, Marjane Satrapi, skrev og udgav oprindeligt bogen på fransk, men siden er den blevet oversat til seks andre sprog og har vundet internationale litterære priser verden over. Ligesom Art Spiegelman og Joe Saccos bøger handler 'Persepolis' om krigens rædsler, men her fungerer den store historie mest som baggrundstæppe for en mindre - nemlig den om tiårige Marjanes opvækst i Iran før, under og umiddelbart efter revolutionen i 1979. Den barnlige synsvinkel smitter af på Satrapis pensel: Persepolis er gengivet i simple, træsnitsagtige tegninger af en verden i sort/ hvid. En enkelt opadgående eller nedadgående streg i Marjanes ansigt afslører hendes humør, og det er netop denne naive streg, som giver billederne deres kraft. Men naiviteten står ikke alene. Satrapi omkranser sine tegninger med ironiske kommentarer til barndomshistorien, dog uden at tage brodden af den smerte og fortvivlelse, Marjane skal igennem for at komme overens med en verden i splid med sig selv.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her