»Jeg har aldrig hørt til dem, der mener, at man skal se sig tilbage«.

Sådan indleder jegfortælleren sin beretning i titelnovellen ’Nu er vi så her’. At se tilbage, det er ikke desto mindre, hvad hun gør.

Og det gør de andre fortællere i Katrine Maries Guldagers noveller også. At man slet ikke kan være i nuet uden i en vis grad at være tilbage i noget gammelt, er en pointe. Det gælder i særdeleshed, når man er sammen med familien. Sprængfarlige historier »Nu er jeg ikke forfatter, men der er alligevel en lille historie fra mit eget liv, jeg gerne vil fortælle«, indleder en anden fortæller. Bag den rolige stemmeføring, disse fortællere betjener sig af, ligger der sprængfarlige historier, som de egentlig helst vil bagatellisere, men ikke desto mindre gerne af med.