Kriminalhauptkommissar – lyder som en spiritusprøve – Jan Fabel, som vi mødte første gang i Craig Russells ’Blodørn’, er både en effektiv og følsom strømer.

I den store vestvendte tyske hanseby, charmerende Hamburg, hvor han i begyndelsen af ’Mord er ikke noget eventyr’ finder et pigelig ude i Blankenese, det mondæne fiskerleje 15 kilometer uden for byen.

Fundet er kun det første i en række bestialske mord, som alle er knyttet til brødrene Grimms eventyr!

Gotisk og grumt
Fabel, som af tragiske årsager aldrig blev historiker, men altså dog fik en karriere i politiet, har snart lugtet den infame lunte.

Mordene er en allegori eller snarere en række symbolske eventyr, som betyder noget dybt og infamt, noget meget germansk og noget meget gotisk og grumt.

En lærd kirmi
Just som i de grusomme folkeeventyr, de to oplyste brødre ved navn Grimm samlede sammen dengang i 1800-tallets romantik.

Craig Russell, som i øvrigt kommer fra samme del af Skotland som kollegaen Ian Rankin, nemlig det nærige Fife nordøst for Edinburgh, har skrevet en både lærd, interessant, spændende og litterær politikrimi.

Den handler om en seriemorder, meget om Grimms eventyr, deres keltiske og kollektive arketyper, deres dunkle sindbilleder og hele betydning for den tyske selvforståelse, nogle vil sige nationalkarakter, på godt og ondt.

Eventyrligt spændende
Lidt kvikt kunne du sige, at dette er den intelligente, endog intellektuelle, læsers pendant til Dan Browns Da Vinci-ramasjang.

Her får vi noget at vide på den gode måde, og Russell er frugtbart fascineret af det Tyskland, som (alt for ofte) hellere vil tragedien end komedien i tilværelsen.

’Mord er ikke noget eventyr’ er for at sige det lidt vittigt og vandet faktisk eventyrlig spændende.

PS: Oversættelsen bruger konsekvent det tyske (og engelske) Hamburg. Uden at være nationalist støder det mig. Når vi nu engang bruger det tyske Venedig i stedet for det korrekt italienske Venezia, har vi i den grad også lov til at kalde byen for Hamborg. Vi danske er da gamle naboer!