En adelig pensioneret søofficer forsvinder en vinterdag i Stockholm.

Der er ugler i mosen eller rettere ubåde under vandet, thi vor urolige mand var i sin tid indblandet i jagten på de sovjetiske af slagsen, som hjemsøgte den svenske skærgård.

Men så er der heldigvis Kurt Wallander, der har personlig part i sagen, datteren bor nemlig sammen med den forsvundnes søn.

LÆS OGSÅWallander har mord og melankoli på menuen - igen

’Den urolige mand’ er en uhyre lang sag, hvor vi kommer rundt i hjørnerne hos den melankolske Kurt, der synes her i sit livs vinter, at alting er surt.

Den rette mund
Heldigvis har Karsten Pharao en gelinde stemme, som på dansk maner formår at strø sukker på den svenske spleen og vemod.

Han læser langsomt rub og stub det hele op fra prolog til brødtekst. De mange, mange ord får sit eget liv via den pharaonske betoning og artikulation.
Det er en meget omstændelig sag, men sådan set ligger den lige til tungebåndet i den rette mund.

Den har Karsten Pharao, Mankells faste stemme her til lands. Han læser højt og tydeligt, og du kan sagtens foretage dig rigtigt mange ting, gøre rent, lave mad, køre bil, alt i mens historien tager sin tid.

Gåderne flyder i deres eget langmodige flow, såmænd mere som en stille skånsk å end en fossende svensk elv. Karsten udtaler velsignet forfatterens efternavn korrekt med tryk på første stavelse, ja, alt i alt må man sande, at her er det levende ord bedre end det skrevne, lydbogen bedre bogen.