Efterhånden er markedet for ikke mindst skandinaviske kriminalromaner så mættet, at der skal eksotiske elementer til for at give appetit på mere.

Dem har den mangeårige og internationalt anerkendte norske polarforsker Monica Kristensen heldigvis i baghånden i sin habile krimidebut, ’Hollændergraven’.

Handlingen foregår nemlig på Svalbard, den arktiske gigant i Nordishavet. I kraft af sin profession har Monica Kristensen boet i en årrække på øgruppen, så det er et indgående kendskab og ikke bare lidt lokalkolorit, der drysses ud over romanen som krydderi.

Friskt lig i gammel grav
Passagererne fra en mange cruisebåde, der sejler turister rundt om Svalbard, går i land på et fredet område for at studere de gamle grave for hollandske søfolk. Ved et uheld falder en af dem ned i en grav.

Ud over det forventede selskab finder hun et hoved i gravens dyb. Vel at mærke ikke et kranie, men et helt friskt hoved, der åbenbart har siddet på en ung mand, inden det blev skilt fra kroppen med en stor og meget skarp kniv.

Alt det finder efterforskerne – en blanding af tilrejsende mordeksperter fra Kripos i Oslo og folk fra det lokale Sysselmandkontor – efterhånden ud af.

Men det viser sig meget svært at identificere offeret og dermed finde et motiv og en gerningsmand. Lige indtil den lokale politimand Knut Fjeld (jamen, det hedder han altså) i sin iver for at finde spor falder dybt ned i en af de farlige gletsjerspalter.

Hvad han finder der, og hvordan det fører gådens løsning, skal ikke afsløres her.

Isnende atmosfære
I sin opbygning er ’Hollændergraven’ en solidt opbygget ’whodunnit’-krimi af den gamle skole med et lidt stivbenet plot, der er lige ved at skride i sneen og isen. Tempoet er ikke imponerende, men det er sobert og fungerer.

For folk, der har lyst til at udvide krimiens geografi fra storbyerne i Norden, er der god grund til at give sig i kast med udgravningen af ’Hollændergraven’.

Monica Kristensen formår i et enkelt og ukunstlet sprog at drage os med ind i den isnende atmosfære, så man let fornemmer omgivelserne på Svalbard med midnatssol og kulde, selv om sommeren.

Persongalleriet er unødigt omfattende, men de centrale figurer portrætteres fint med undtagelse af de tilrejsende pressefolk, der udsættes for en sværm af fordomme. Måske har polarforskeren et lille horn i siden på hjemlandets medier?

Eventuelle hævnmotiver uagtet har Monica Kristensen skrevet en fin kriminalroman, og det er en dragende fornøjelse at besøge Svalbard i selskab med hende og en handling, der langtfra er hovedløs.