Maja Lee Langvads forrige bog var en fantastisk vred bog. Titlen, ’Hun er vred’ sagde det uden omsvøb, og hvert af bogens mange afsnit begyndende med de samme tre ord, »Hun er vred ...«, bankede det fast over de 250 sider kollektive vidnesbyrd om transnational adoption. Bogen blev et særdeles debatskabende og vigtigt hovedværk i 10’ernes danske litteratur.
Maja Lee Langvads nye bog derimod udspringer af udmattelsen efter vreden. ’Dage med galopperende hjertebanken’ præsenteres direkte som et forsøg på at skrive sig ud af den langvarige stress, som arbejdet med at skrive og siden optræde med ’Hun er vred’ endte med, og bliver dermed også et, næsten essayistisk, forsøg på at bevæge sig videre fra den form for skrift, som den bog repræsenterede. Det er ikke nær så hårdtslående, men fuldstændig hudløst og kompromisløst alligevel.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























