Åsne Seierstad udførte langt hen ad vejen et eksemplarisk stykke arbejde, da hun skrev bestselleren ’Boghandleren i Kabul’.

Ganske vist har en domstol netop dømt hende for at digte lidt for frit om, hvad der foregik inde i hovedet på boghandlerens kone. Men det ændrer ikke ved, at den norske journalist og forfatter overordnet set har et godt greb om at blande fiktion og virkelighed.

LÆS ANMELDELSEGæstebog fra Kabul

»Dommen er faktisk meget positiv over for Åsne Seierstad og hendes metode«, siger advokat Vibeke Borberg, som er ekspert i mediejura.

Det er Oluf Jørgensen enig med hende i. Han er pressejurist på Danmarks Journalisthøjskole og siger:

»Man kan sige, at dommen giver grønt lys for den genre, man kalder dokumentarromanen. Men det er en genre, som forpligter«.

Knusende for Seierstad?
Det er første gang i Norden, en domstol udtaler sig om grænsen mellem fiktion og virkelighed. Det gør dommen uhyre interessant og principiel, også i Danmark, er de to jurister enige om.

Dommer Jannicke Johannesen dissekerer minutiøst de passager i bogen, som fik Suraia Rais, gift med boghandler Shah Mohammad Rais, til at lægge sag an mod Åsne Seierstad.

LÆS OGSÅBoghandlerens kone stævner Seierstad

Seierstad skriver blandt andet, at Suraia Rais blev tvunget til at gifte sig med boghandleren, selv om hun ikke kunne lide ham. At boghandlerens andre koner ikke brød sig om den sidst tilkomne hustru. At folk i landsbyen kaldte hende »dum som et æsel«.

At boghandleren bestak Suraias forældre til at lade ham og hans forlovede »tilbringe nætterne sammen« inden brylluppet. Og at Suraia skulle have været bange for at føde endnu en pige.

Suraia Rais kalder flere af udsagnene usande og mener generelt, at Åsne Seierstads fremstilling af hende er »overdrevet, fordrejet og misforstået«.

Suraia Rais’ advokat, Per Danielsen, mener ligefrem, at dommen er »knusende for Seierstads journalistik«. Men den udlægning er der ikke dækning for, når man læser dommen.

LÆS OGSÅAdvokat: Knusende dom for Seierstads journalistik

Af almen interesse, men ...
Åsne Seierstad boede i 2002 i fire måneder hos boghandleren i Kabul og lagde ikke skjul på, at hun havde i sinde at skrive en bog om familien.

Hun interviewede især husherren og de andre i huset, som kunne tale engelsk – hvilket den unge kone Suraia Rais ikke kunne.

Seierstad har tidligere sagt, at hun ikke tager notater, når hun interviewer folk. Men det gjorde hun i dette tilfælde. Hun noterede på engelsk, og disse notater har dommeren nærstuderet for at kunne vurdere, om der er dækning for de omstridte passager.

Retten anerkender, at historien om boghandlerfamilien er af almen interesse, fordi den gør alle klogere på den afghanske kultur. Hensynet til ytringsfriheden er i dette tilfælde hævet over hensynet til privatlivets fred.

På én afgørende betingelse:

Forfatteren skal kunne dokumentere, at der er hold i det, hun skriver.

»I de tilfælde, hvor hun ikke har belæg for det, hun skriver, er det i strid med privatlivets fred. Og det er faktisk kun ganske få steder«, siger Vibeke Borberg.

Tanker om sensitive emner
Det er dér, hvor Seierstad lader, som om hun har været helt ind i hovedet på Suraia Rais og læst hendes mest intime tanker.

I dommens centrale passage står der om konsekvenserne af denne retsstrid:

»Forfattere og andre historieskrivere, som prætenderer at publicere sande fremstillinger ud fra et alvidende fortællerperspektiv, må sørge for, at oplysninger om let identificerbare personers inderste tanker om personlige og følsomme temaer har solid forankring«.

Det er med andre ord i orden at tage sig litterære friheder, når man skriver dokumentariske bøger. Men man må ikke tillægge personer tanker om sensitive emner, medmindre man er helt sikker på, at de rent faktisk har tænkt dem.

»Sådan en udtalelse har vi ikke i nogen dansk retssag. Og jeg mener, at denne dom også vil få betydning i Danmark«, siger Vibeke Borberg.

Bygger på indtryk
Oluf Jørgensen konkluderer at ’Boghandleren i Kabul’ strider mod loven der, hvor Åsne Seierstad beskriver konens tanker om, at hun ikke ville have ægtemanden, da han friede. Og der, hvor hun skriver, at Suraia Rais var bange for at få en pige til.

»Der bygger Åsne Seierstad på noget, der ikke er sagt. Hun tillader sig at skrive, at sådan har konen tænkt. Det er der, det principielle kommer ind«, siger Oluf Jørgensen.

»Åsne Seierstad pointerer selv, at bogen bygger på sande og virkelige hændelser. Det bliver hun sådan set fanget af, for så skal historierne være sande. Men på et par vigtige punkter erkender hun selv, at det bygger på indtryk, hun har fået. Der siger retten så, at der er tale om så vitale oplysninger af sensitiv art, at hun skulle have tjekket dem. Så skal det holde vand«.

Genren er på vej frem
Oluf Jørgensen understreger, at der ikke er fældet en generel dom over hele bogen. Og slet ikke over genren.

»Retten anerkender, at der er tale om en seriøs bog med almen interesse. Og retten lægger til grund, at Åsne Seierstad grundlæggende har accept fra familien. Men i enkelte passager har hun ikke taget sig i agt«, fastslår han.

LÆS OGSÅBoghandlerens egen version

Vibeke Borberg advarer også imod at rejse generel tvivl om Åsne Seierstads troværdighed.

»Man kan hurtigt få det til at se voldsomt ud. Vi er inde at røre ved et lillebitte hjørne af denne særlige form for journalistik. Men selvfølgelig er det et vigtigt hjørne, for denne genre er jo nok på vej frem«, lyder det fra eksperten i pressejura.

Seks nye sager på vej
Oslo Tingrett dømte Åsne Seierstad til at betale 125.000 norske kroner i erstatning til Suraia Rais for krænkelse af privatlivets fred.

Det samme blev hendes forlag Cappelen Damm dømt til at betale.

Seierstads advokat er indstillet på at anke sagen, men forfatteren har ikke selv udtalt sig om den sag. Til gengæld er der mindst seks nye sagsanlæg på vej fra den afghanske boghandlerfamilie.

LÆS OGSÅKendt journalist skal betale erstatning for Afghanistan-bog

»Både min første kone, min mor, to søstre, to sønner og jeg selv føler os krænket«, siger Shah Mohammad Rais til det norske Dagbladet.

»Vi stiller os ikke tilfreds med denne dom«, siger boghandleren, som for tiden er på ferie i Oslo.