Med nærmest profetisk præcision færdiggjorde Thomas Winding sin sidste bog i sit livs sidste sommer.

Det er femte bind i samtaleserien med hunden Mester. ’Mellem himmel og jord’ hedder den. Og det er Mester, som kommer i himlen.

I Mesterbøgerne fortæller Thomas Winding om sit liv som hundeejer. Mester vil nok protestere over ordet ’ejer’, og der er da også et ligeværdigt forhold imellem mand og dyr.

To tænksomme væsner
Godt nok værner forfatteren om privatlivets sengefred, og han følger udviklingen i køleskabets frikadellebeholdning med omhu, men ellers er der tale om to tænksomme væsner, som udveksler observationer og – tanker.

Om alt ’mellem himmel og jord’.

Når samtalen kører i ring, eller når hunden får sovesyge over alt det snak, så digter Thomas Winding en lille historie, der kan handle om forbyttede kommoder eller opfindsomme træer.

Fantasi og frikadeller
Som bekendt har Mester ikke nogen fast kæreste, men han er alligevel blevet far til et kuld hvalpe, som er langtfra ægte. Mester tager sin ældste søn i øjesyn og godkender ham med ordene:

»Lige min type. Kommer og går, som det passer ham«.

Mesterbøgerne er Thomas Windings frikvarter med fantasi og frikadeller. Her blander han nonsens med livsklogskab.

Og tegner selv til. Hunden Mester kommer i himlen. Han kommer tilbage til Ærø igen. Og sådan afslutter han samtalen:

»Jeg tror, jeg bliver siddende«.