Takket være Alaa al-Aswanys bestseller ’Yacoubians hus’ har rigtig mange danske læsere været en tur i det kaotiske Kairo – og sidst på måneden får filmen premiere herhjemme.

Nu kommer endnu en mulighed – og endnu en gang med afsæt i en bygning i Kairo: Nobelprismodtageren Naguib Mahfouz’ lille roman ’Café Karnak’ fra 1974 er nemlig nu ved forlaget Underskovens prisværdige mellemkomst udkommet i dansk oversættelse.

Stramt komponeret kammerspil
Hvor Aswanys bog er vildtvoksende og farvestrålende og emmer af sex og upstairs & downstairs-atmosfære i Kairos klasser, er ’Café Karnak’ et stramt komponeret kammerspil i én ramme: Cafeen Karnak. Hertil ankommer bogens fortæller: »Det var et rent tilfælde, der bragte mig til Café Karnak«, som det hedder i bogens allerførste sætning.

Tilfældigt for bogens fortæller, men ikke for Mahfouz, for netop i disse enkle og genkendelige rammer, som kendetegner en café, kan han lade læseren være med på en lytter til de verdenspolitiske begivenheder, der ganske vist foregår uden for cafeen, men som efterhånden træder tydeligere og tydeligere igennem hos cafeens gæster: Junikrigen/seksdageskrigen i 1967 mellem et sejrende Israel på den ene side og en række arabiske lande på den anden.

En krig, der med arabernes svidende nederlag har haft afgørende indflydelse på det Mellemøsten, vi kender i dag.

Fra glæde til indeklemt tristesse
Inde i cafeen huserer en midaldrende og smuk kvinde, som viser sig at være cafeens ejer, selveste Qurunfula, en legendarisk danserinde fra 40’erne. Nok er hun forbi sin første ungdom, men »hun var stadig slank og elegant, og hendes krop lod til at være fuld af liv og vigør«.

I det hele taget er fortælleren ved bogens begyndelse svært godt tilfreds med sit lykketræf. Han skulle bare have sit ur repareret, men faldt over denne oase af en café fyldt med livlig atmosfære midt i storbyen.

Atmosfære af den slags, som iltes af god kaffe, backgammon og gode politiske diskussioner. »Tak skæbne, tænkte jeg ved mig selv, sikke dog et dejligt sted. Kaffen er fortrinlig, vandet er klart og kopper og glas er forbilledligt rene«.

Langsomt, men sikkert – og parallelt med de politiske begivenheder uden for cafeen – afløses denne umiddelbare glæde af en indeklemt tristesse. Styret slår hårdere og hårdere ned på sine landsmænd, og dagens orden bliver mistro, tortur og fængslinger.

Det ved vi, fordi flere af cafeens stamgæster pludselig forsvinder og vender tilbage og tydeligt mærket af oplevelserne forsøger at indtage deres rolle på cafeen.

Kort og konsekvent
’Café Karnak’ er en lille roman, hvor Mahfouz med cafeen som en slags teaterscene lader personerne komme og gå. Der males ikke med den brede, eksotiske pensel, som mange forbinder med mellemøstlig litteratur. I stedet får man en kort og konsekvent prosa, der utrolig fint registrerer det snigende ubehag, som man må føle i et undertrykkende politisk klima.

Underskoven har tidligere i serien ’Det brogede bibliotek’ udgivet Mahfouz’ ’Akhnaton’, så måske varmes der op til også at oversætte hovedværket ’Cairo-trilogien’, men indtil det måtte ske, kan det anbefales at lægge ud med ’Café Karnak’.