'Hjemme i Kairo’ fortæller, hvordan Kairo blev hjemme for en livsglad, åben og fordomsfri dansk journalist.
Bogen tager læseren med på præcist erindrede op- og nedture i megamillionbyen. Pernille Bramming forelskede sig i Kairo, giftede sig med egyptiske Gamal, fik familie og et liv i Egypten. Men hun endte med at forlade landet, for at datteren Dalia kunne vokse op i Danmark.
Den vigtigste etiske fordring
Bramming boede i Kairo 1991-96, dengang egypterne kun kendte Danmark som landet med »kylling, smør og Michael Laudrup«. I dag skriver hun til læsere i et Danmark, der, efter otte års regeringssanktioneret islamforskrækkelse, er blevet kendt i Egypten som Muhammedhånernes land.
»Hvor svært det end er ikke at fordømme de anderledes, men netop anerkende dem som mennesker, så er det samtidig den måske smukkeste og vigtigste etiske fordring, vi må stille hinanden«, skriver Bramming i sit forord.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























