Annonce
Skønlitteratur 26. jan. 2010 KL. 13.00

Ida Jessen vinder De gyldne Laurbær

45-årig sønderjyde modtager landets mest prestigefulde litteraturpris.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ida Jessen

Født i Thyregod, 25. september 1964

Cand.mag. i litteraturhistorie og massekommunikation.

Fuldtidsforfatter i en årrække. Har også arbejdet som forlagskonsulent og som litterær oversætter.

Debuterede med novellesamlingen ’Under sten’ i 1989.

Fik udgivet flere bøger, mens hun i nogle år var bosat i Norge, men det store gennembrud lod vente på sig.

Brød igennem for alvor med den første Hvium-roman, ’Den der lyver’, i 2001 og har siden fået såvel et stort publikum som stor anerkendelse.

Har modtaget flere legater og priser gennem årene, bl.a. BG Banks litteraturpris.

Lige nu - klokken 13 - ringer det på hos forfatteren Ida Jessen, der bor på Østerbro i København.

Udenfor venter pressen og formanden for BoghandlerKlubben, Anders Mejlbjerg, med et dejligt budskab:

- Du, Ida Jessen, har vundet litteraturprisen De gyldne Laurbær 2009 for din roman 'Børnene'.

'En moderne realist'
Den 45-årige sønderjyske forfatter udgav sin tredje roman om den fiktive himmerlandske by Hvium i august 2009.

Bogen om sundhedsplejersken Solvej og hendes problemer med at tumle datter, eksmand og nye omgivelser, fik flotte anmeldelser, da den udkom:

Hos Politiken kvitterede anmelder May Schack med fem hjerter og skrev blandt andet:

»Ida Jessen moraliserer ikke. Som en ægte moderne realist fremstiller hun, og den klassiske form med at bruge skiftende synsvinkler tillader os at se alle personers grumsede motiver og komplekse følelser, både i besindelsens og eftertankens øjeblikke, og når de desperate befinder sig midt i orkanens øje«.

LÆS HELE ANMELDELSENJessen brillerer som moderne realist

Hos Berlingske Tidende fik 'Børnene' topkarakteren seks, mens Jyllands-Posten og Ekstra Bladet uddelte fem stjerner.

10 års Laurbær-vindere

2000: Anne Marie Løn: Kærlighedens Rum.

2001: Hans-Edward Nørregaard-Nielsen: Riber ret.

2002: Jakob Ejersbo: Nordkraft.

2003: Jette A. Kaarsbøl: Den lukkede bog.

2004: Christian Jungersen: Undtagelsen.

2005: Morten Ramsland: Hundehoved.

2006: Knud Romer: Den der blinker er bange for døden.

2007. Jens Smærup Sørensen: Mærkedage.

2008: Hanne-Vibeke Holst: Dronningeofret.

2009: Ida Jessen: Børnene.

'Hver generation har sine hundelorte'
Ifølge Ida Jessen handler 'Børnene om' et generationsopgør:

»Romanen handler for mig om vores generation og alt det, vi slæber med. Skilsmisserne og hvad deraf følger. Hver generation har sine kvababbelser, sine hundelorte, rent ud sagt. Hver generation har sine præcise steder, hvor det trykker i samvittigheden«, sagde forfatteren i et interview med Politikens Carsten Andersen i august 2009.

LÆS HELE INTERVIEWET 'Vi hviler trygt i Ida Jessens forfatterhænder'

De gyldne Laurbær uddeles af de danske boghandlere.

Ifølge BoghandlerKlubben gives prisen til en nulevende forfatter, som »fortjener al den påskønnelse og opmuntring, som vi boghandlere og medhjælpere gennem denne manifestation kan bidrage til«.

Selve laurbærkransningen finder sted ved en fest i marts eller april.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer