Det var et af de store slagnumre i 00’ernes borgerlige kulturpolitik:

Når virksomheder køber malerier og skulpturer og andre kunstværker, skal de kunne trække deres kunstindkøb fra i skat.

Nu, efter at ordningen har eksisteret i ti år, vurderer danske kunstnere, at fradraget ikke har sat skub i efterspørgslen på kunst, sådan som den daværende VK-regering forestillede sig – eller i hvert fald kun i meget ringe grad.

Politiken Research har sendt en rundspørge til medlemmer af Billedkunstnernes Forbund. Fire af ti kunstnere i undersøgelsen skønner, at reglen ikke har haft nogen effekt på deres salg overhovedet. Yderligere tre af ti opgiver effekten som ’lille’ eller ’meget lille’.

Gør ingen »afgørende forskel«
Den fynske billedhugger Frank Fenriz er en af de knap 400 kunstnere, der har svaret på rundspørgen. Han har forgæves brugt kunstfradraget som salgsargument over for firmaer.

»For det første har mange virksomheder overhovedet ikke kendskab til muligheden. Og hvis de har, virker det ikke, som om det gør nogen afgørende forskel i forhold til, om de køber eller ej«, siger Frank Fenriz, der har arbejdet som kunstner i 25 år.

LÆS OGSÅDen store forfatterundersøgelse: Man bliver ikke rig, men det er okay

Politiken har også spurgt de fire store revisionsfirmaer BDO, KPMG, PWC og Deloitte. KPMG kan ikke afgøre, om reglen har virket, og de tre andre vurderer, at virksomheder kun sjældent bruger muligheden.

»Generelt har reglen ikke haft nogen stor effekt. Absolut ikke. De firmaer, der interesserer sig særligt for kunst, købte også kunstværker, før reglen blev indført, og resten er fokuserede på investeringer, som er direkte driftsfremmende – hvad kunst ikke bliver anset for at være, selv om den selvfølgelig kan give et bedre arbejdsklima«, siger Claus Bonde Hansen, der er udviklingschef og partner i BDO.

Som et håndværkerfradrag
Den nytiltrådte VK-regering skrev kunstfradraget ind i regeringsgrundlaget som et af de få punkter om kultur, da den trådte til i november 2001, og indførte reglen fra samme nytår.

Den ideologiske baggrund var, at regeringen ville undgå mere offentlig støtte til danske kunstnere, men til gengæld øge efterspørgslen på deres værker.

Reglen gælder da også kun, når virksomheden køber et kunstværk, der bliver handlet for første gang – enten direkte fra kunstneren eller via et galleri.

Men selv om de fleste kunstnere i rundspørgen altså vurderer, at virksomheders fradrag for kunst ikke har gjort noget særligt for deres salg, mener syv af ti på den anden side, at det generelt er en god idé, når politikerne prøver at forbedre kunstneres vilkår med den slags ’skattemæssige afskrivninger’.

Rundspørgen giver kunstnerne mulighed for at skrive kommentarer, og en del påpeger for det første, at virksomhederne ved for lidt om reglen.

For det andet foreslår kunstnere, at almindelige mennesker også får mulighed for at trække kunstkøb fra i et eller andet omfang – lidt på samme måde som håndværkerfradraget.

»Samfundet kan jo ikke give alle kunststøtte, men vi er en del kunstnere i mellemlaget, som er med til at sørge for, at der er kultur i Danmark, og finanskrisen har ramt os markant. Hvis reglen også kunne omfatte private mennesker, ville det være en mulighed for at hjælpe kunstnere til bedre omsætning uden at give dem støtte som sådan«, siger designeren og billedkunstneren Rikke Rohde fra Aarhus.

»Et spændende forslag«
Spørger man Venstre, der i sin tid indførte reglen som regeringsparti, erklærer kulturordfører Michael Aastrup Jensen, at Venstre ikke har opgivet troen på fradraget for virksomheder.

»Det er ikke det bedste tidspunkt at tage en måling af reglens effekt, for de seneste år har det været svært for virksomhederne at finde penge til noget som helst. Samtidig må vi erkende, at kendskabet til reglen stadig er lille. Så både politikere og kunstnere har en stor interesse i sammen at slå på stortromme for, at virksomheder på én gang kan få noget flot kunst og skattemæssige fordele. Revisorerne fokuserer formentlig ikke så meget på kunstfradraget, fordi det er en lille ting i forhold til, hvad de ellers laver i virksomhederne«, siger Michael Aastrup Jensen.

LÆS OGSÅ Vrede forfattere raser mod Politiken-undersøgelse

Den pointe kan udviklingschef Claus Bonde Hansen fra revisionsfirmaet BDO bekræfte.

»Revisorer og skatterådgivere har også en andel i at markedsføre reglen. Men vi går i sagens natur ikke ud og anbefaler det, når de fleste virksomheder for tiden ikke er i en situation, hvor de skal investere i noget, der ikke er driftsfremmende«, siger han.

Kulturministeren imod fradrag
Ideen om fradrag til private kalder Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen for »spændende«. Han vil foreløbig bede kulturminister Uffe Elbæk (R) om en beregning af, hvad det vil koste, og om der eventuelt ligger en samfundsøkonomisk gevinst heri.

Uffe Elbæk er dog imod sådan et fradrag.

LÆS OGSÅMarkedskræfterne kan ikke erstatte argumenter

»De mennesker, som i dag køber kunst, er folk, der har en rimelig god økonomi. Når man giver fradrag til nogen, skal det tages fra nogle andre, og det ligger ikke ligefor i den økonomiske situation«, siger Uffe Elbæk.

Til gengæld vil kulturministeren opdatere et informationsmateriale om skattefradraget, der blev lavet tilbage i kulturminister Brian Mikkelsens (K) tid, og som tilsyneladende ikke bliver brugt.

Et 'kulturelt ansvar'
Og så vil han starte en dialog med virksomhederne om deres ’kulturelle ansvar’ – en idé, han lancerede i et interview med Politiken i lørdags.

»Eksempelvis i forhold til at fortælle virksomhederne, at der eksisterer en mulighed for at købe kunst, trække det fra og på den måde gavne kulturlivet«, siger Uffe Elbæk.

Omkring halvdelen af kunstnerne i rundspørgen opgiver, at deres kunstneriske indtægter primært stammer direkte fra salg af kunstværker, mens resten angiver projekter, undervisning og andet.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken