Månens mørke bagside er ikke en klode, men en brønd. Og det er en brønd, der gemmer på alskens modsætningsfyldte elementer, der svinger og suser ind mellem hinanden.
Så syret er det, her i Ib Michaels erindringskalejdoskop ’Hjertets hemmeligheder’, men det udspringer samtidig af en helt konkret oplevelse, Michael har i sin baghave: at overvære en måneformørkelse, hvor månen jo stadig kan ses, eller anes, men hvor »hvad der for et øjeblik siden lignede en klode, viser sig at være den brønd, alle fortællinger øser af«.
