Der tegner sig et politisk flertal for markante ændringer i den omdiskuterede kunststøtteordning.

Ordførere fra de tre største partier i Folketinget er villige til at røre ved den livsvarige ydelse til de mest velstående kunstnere, ligesom de bevæger sig i retning af et stærkt forenklet system i forhold til i dag, hvor to instanser – Statens Kunstfond og Statens Kunstråd – deler penge ud.

Dermed er hele ordningen i spil i de kunststøtteforhandlinger, der netop er gået i gang på Christiansborg.

Venstre og DF vil gøre store indhug i den livsvarige ydelse.

»Vi vil tage pengene fra de rige kunstnere, så der bliver flere til dem, der ikke tjener ret meget på deres kunst eller arbejder inden for et felt, der ikke er mange penge i«, siger Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen.

»Forfattere som Klaus Rifbjerg og billedkunstnere som Per Arnoldi skal ikke have en krone. De tjener allerede godt. De skal i stedet have en medalje for deres indsats, som man bliver indstillet til«.

Samtidig ønsker Venstre, at støtten bliver tidsbegrænset til for eksempel 10 år, og at der er krav om produktion.

Venstre vil ikke tage pengene fra de 275 kunstnere, der i dag er på livsvarig ydelse, men lave systemet om, så der ikke kommer nye til på de gamle betingelser.

Dansk Folkeparti ønsker helt at afskaffe den livsvarige ydelse, som årligt koster 27 millioner kroner.

»Vi får meget mere ud af at bruge pengene på musik og musikskolerne«, siger partiets kulturordfører Alex Arendtsen.

Dansk Folkeparti mener som Venstre, at man i stedet for livsvarige ydelser skal indføre en særlig hæderspris til store kunstnere som anerkendelse for deres arbejde og betydning for samfundet.

S er ikke afvisende
Socialdemokraterne er ikke afvisende over for tanken om at forringe støttemulighederne for kunstnere med stor indtjening.

Kulturordfører, Flemming Møller Mortensen, minder om, at legaterne i forvejen er indkomstregulerede.

FAKTADe får livsvarig kunstnerydelse(NB: Artikel fra 2008)

»Men det kan godt være, at vi skal imødekomme den tilbagevendende, folkelige kritik og se på, om kunstnere med høj indkomst slet ikke skal have noget, medmindre altså at deres indkomst begynder at falde igen«, siger Flemming Møller Mortensen, der også gerne – i lighed med Venstre – vil se på, om der skal rettes op på den nuværende skævvridning, der gør, at billedkunstnere og forfattere i højere grad modtager støtte end de, der arbejder med andre kunstneriske udtryk.

»Kunstnerstøtten skal i højere grad lægge vægt på de kunstarter, der betyder meget i dag. Dansk arkitektur er for eksempel en af vores helt store kunstarter«, siger Flemming Møller Mortensen.

Nedlæg det tostrengede system
Der er også lagt op til et opgør med det tostrengede system, hvor både Statens Kunstfond og Statens Kunstråd uddeler støtte til kunstnere.

Venstre og DF har et godt øje til de ideer, et særligt udvalg under ledelse af Lars Liebst har lagt frem om at samle kunststøtten i et enkelt institut med en direktør i spidsen. Systemet minder om det, Det Danske Filminstitut fungerer efter.

LÆS OGSÅForslag om Kunstinstitut møder massiv modstand

Langt de fleste af kunstnernes interesseorganisationer har afvist den løsning, men både Venstre og DF finder det vigtigt med et enstrenget system, og Socialdemokraterne vil spille med »et stykke af vejen«, siger Flemming Møller Mortensen, der ikke bruger ordet ’enstrenget’, men kunne tænke sig »noget i stil med en enhed med to strenge«, hvor projekter og legater holdes adskilt, men hvor organisationsmodellen forenkles.

Flemming Møller Mortensen vil ikke afsløre detaljer, mens partierne forhandler, men han medgiver, at der synes at være stemning for markante ændringer af det nuværende system. Kulturminister Uffe Elbæk (R) har ingen kommentarer, mens forhandlingerne pågår.