Københavns Kommune kan intet stille op, hvis en privat grundejer ønsker at anbringe et kunstværk på sin jord, selv om værket reelt bliver en del af det offentlige rum.

Sådan lyder kommunens svar, efter at en ny og voldsomt kritiseret skulptur med titlen ’Zinkglobal’ har fået plads ved Langelinie.

I tirsdagens udgave af Politiken tildelte Karsten Ifversen ’Zinkglobal – nøglen til fremtiden’ et enkelt ud af seks hjerter og tilføjede, at den største kunst ved skulpturen er, at det er lykkedes kunstneren at få sit værk finansieret privat og opstillet.

På Ny Carlsbergfondet, som hører til landets største inden for opkøb af kunst, undrer man sig også over, at nogen så let har fået adgang til så prominent en adresse.

»Jeg er virkelig målløs«, siger direktionsmedlem, lektor, dr.phil. Maria Fabricius Hansen.

»Min første tanke var: Hvad er der foregået? Normalt skal man igennem en lang, tung proces, og når vi stiller en skulptur op, skal både politikere og kunstfaglige normalt høres«, siger hun.

ANMELDELSE 'Terminator' på havnen er en skrammelbunke

Den lidt for store havfrue
Professor ved Kunstakademiet Christoffer Harlang har kaldt skulpturen »helt amatøragtig ubehjælpsom«, og undrer sig over, hvorfor der ikke er en samlet plan for skulpturer i byen.

»Er det tilfældige fonde og projektmagere, der skal bestemme udviklingen i hovedstaden, eller har man på rådhuset en samlet plan baseret på sagkundskab og helhedstænkning? Kan man stille hvad som helst op i vores fælles offentlige rum, bare nogen betaler«, spørger han.

'TERMINATOR'-KUNSTNERJeg har en orgasme i hovedet hele tiden

Kunstværker opstillet på privat grund behøver faktisk ikke kommunal godkendelse, lyder svaret fra fagansvarlig for kommunens monumenter, mag.art. i kunsthistorie Jens Peter Munk.

»Desværre, vil jeg sige. For vi har andre grelle eksempler også«, siger han og nævner »en stor vulgær« figur af en havfrue, opstillet ved en udendørscafé på vejen fra kajen, hvor krydstogtskibene lægger til, og hen mod Den Lille Havfrue.

»Vores udenlandske gæster tror jo, at det er Den Lille Havfrue, og så synes vi heller ikke, at den kunstnerisk er noget værd. Vi har henstillet, at de fjerner den. Andet kan vi ikke gøre. Men det har de ikke ønsket. De synes, den er flot«, siger han.

By & Havn opsiger ikke kontrakt
Oprindelig henvendte kunstneren bag skulpturen ’Zinkglobal’ sig faktisk til Københavns Kommune i den tro, at det var der, han skulle indhente tilladelse til at opstille sit værk.

Kommunen henviste ham så til selskabet By & Havn, en efterfølger til det gamle havnevæsen, nu ejet af kommunen og staten i fællesskab. By & Havn ejer den del af Nordre Toldbod ved Langelinie, kunstneren havde udset sig.

Havde kommunen bevilget penge til værket eller ejet grunden alene, skulle det billedkunstneriske udvalg med kunstsagkyndige og politikere først høres.

»Og havde deres indstilling været fuldstændig negativ, var vi næppe gået videre«, siger Jens Peter Munk.

Den slags procedurer har man ikke i By & Havn, forklarer kommunikationschef Pernille Garde Abildgaard. I nogle tilfælde har selskabet forhørt sig hos eksperter, men i dette tilfælde fandt man bare kunstnerens projekt spændende.

»Hans målsætning med projektet er at brande Danmark som foregangsland for innovation, København som moderne fikspunkt for nytænkning og danskerne som entreprenante globale samfundsborgere«, står der i By & Havns papirer om sagen.

Og: »Hensigten med projektet er at sætte nogle store markante fodaftryk, der kan få København og Danmark på verdenskortet«.

Hvilket indtryk gør det på jer, at skulpturen nu kritiseres skarpt?

»Det er altid interessant, når kunst deler vandene, selv om det ikke i selv har været et formål for os, men vi fortryder bestemt ikke, at vi lod det opstille«, siger Pernille Garde Abildgaard, der også afviser, at By & Havn kan finde på at opsige sin 10-årige kontrakt med kunstneren.

Jamen, jeg bliver helt tavs
Den forklaring afstedkommer først ingen kommentar fra Maria Fabricius Hansen fra Ny Carlsbergfondet. Ud over:

»Jamen, jeg bliver helt tavs«.

»Det er da en skandale, at der er noget, der hedder selskabet By & Havn, som skal skalte og valte med det, som er vores fælles værdier«, siger hun så.

»At de skal bestemme, hvad vi andre skal se, når vi færdes i det offentlige rum, og hvad det er for en by, vi skal have«.

FAKTAOmstridte kunstværker i det offentlige rum

Selve skulpturen kender hun endnu kun fra pressen og vil derfor ikke vurdere.

»Men forestillingen om, at en skulptur kan illustrere et politisk program – hvad vil vi med København? – det synes jeg er udtryk for et meget enfoldigt kunstbegreb. Så handler det ikke om kunstneriske kvaliteter og en analyse af, hvad det er for et sted, den står«, siger hun.

Københavns kulturborgmester, Pia Allerslev (V), har udtrykt glæde over, at kunstneren har fået sit værk finansieret privat, og mener, at tanken bag det flugter godt med forsøget på at skabe vækst i byen. I øvrigt har hun ikke noget imod, at nogle kunstværker ligger på steder, hvor de kommer lidt bag på folk. Borgmesteren er derfor blandt talerne, når ’Zinkglobal’ afsløres på lørdag. Men det er kritisabelt, mener Maria Fabricius Hansen fra Ny Carlsbergfondet.

»Når kulturborgmesteren bakker projektet op på den måde, får man jo indtryk af, at kommunen står bag det«, siger hun.

»Og så hopper kæden for alvor af«.