Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
Little Red Riding Hood
Et foruroligende billede, der med en effektiv farvekomposition fortæller billedelementer fra folkefortællinger og nyhedsstrømme.
Pluspris 140 kr.
Alm. pris 165 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 139 kr.
Alm. pris 149 kr
|
|
Pluspris 999 kr.
Alm. pris 1249 kr
|
|
Pluspris 190 kr.
Alm. pris 230 kr
|
|
Pluspris 999 kr.
Alm. pris 1249 kr
|





Outsidere overrasker i modeugen
Københavnermærke. Moonspoon Saloon er kendt for at gå egne veje. Her næsten i Buffaloes.
Installationer, poesi, musik, sjove hatte og plateausko skabte opmærksomhed om tøjet.
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Modeugen
Det er tøj til forår/sommer 2013, der er blevet vist på bøjler og catwalk.
Man regner med, at cirka 60.000 indkøbere, sælgere, stylister, modeller, pressefolk og andre gæster deltager. Modeugen slutter i dag.
Der ligger en kæmpestor tunge midt i Charlottenborgs gård.
Den er lang og lyserød og har store udstående sorte pletter.
Der begynder at komme arme ud af den og nogle ansigter gemt bag stof. Imens går maskerede sortklædte personer med bowlerhat rundt om tungen og sørger for, at den folder sig ud og bølger på den helt rigtige måde.
Velkommen til Henrik Vibskovs show, et tilløbsstykke i modeugen, hvor kunstnere, musikere og en masse andre, som ellers ikke er i nærheden af modebranchen, står i kæmpekøer for at være med til at drikke Guld Tuborg på dåse og lade sig underholde af modeskaberens påfund – og se på noget tøj.
LÆS OGSÅ Modeuge: Bloggere og reality-stjerner bliver smidt væk fra første række
Tungen er fuld af varm luft, og selv om man vil kunne sige det samme om en hel del modeshows, har installationen en vigtig rolle for Henrik Vibskov. Den skaber en ramme omkring fremvisningen af tøjet, og hvis man har lyst, kan man fortolke den lyserøde slasker.
Man kan også bare more sig over den, og som en fransk journalist ved siden af mig siger: »Jeg ved ikke, hvad tungen betyder, men der sker altid noget overraskende hos Vibskov«.
Små kunstgreb virker
Et modeshow er i bund og grund en reklame. Det skal skabe opmærksomhed i medierne, vække kundernes begejstring og fortælle historien om mærket og næste års forårs- og sommertøj.
Det er det kølige udgangspunkt; derfra kan man bygge på og arbejde med forskellige effekter. Nogle syr en plettet tunge af stof, andre får lavet særlige hatte eller gør noget ud af musikvalget.
Ofte kan små kunstgreb have stor indflydelse på stemningen, som da den musikglade Peter Jensen sluttede sit show med Julio Iglesias’ version af den store franske ballade ’La Mer’ og sendte publikum nynnende videre.
Soulland gjorde sin opvisning til en samlet effekt i en gammel villa på Østerbro. Modellerne stod som mannequindukker, mens gæsterne passerede forbi og i værelse efter værelse kom helt tæt på designeren Silas Adlers personlige fortolkninger af trenchcoaten, sweatshirten og andre klassikere fra herregarderoben.
SE OGSÅ Fotos fra catwalken: Vibskov rakte tunge ad modepressen
En anden yndet effekt er shownoterne, hvor designeren forklarer sine idéer. Det gøres enten klart og konkret eller som en slags mystisk poesi.
»Mørket breder sig, når der ikke er mere chokolade i æsken – men mindet om dens sødme bliver hængende for evigt dybt i vores liderlige sind«.
Farvede modeller
Sådan hedder det i noterne til kollektionen ’No Chocolate’, som Moonspoon Saloon viste. Her er vi som hos Henrik Vibskov i en del af modeverdenen, hvor kunsten leger med. Mærket begyndte som et kunstprojekt, hvor blandt andre Tal R gjorde modeshowet til en performance, og det var svært at afgøre, om det overhovedet var muligt at gå med tøjet.
Modeshowene
De vigtigste effekter: Plateausko og en oppustelig tunge
Den del er ikke længere til diskussion. Moonspoon Saloon er i Sara Sachs’ hænder blevet mindre formummet, mere feminint, og mellem opmærksomhedsskabende hovedprydelser og sjove spidse hatte var der fine løse bluser, knælange frakker og nogle skarpe skråstriber i blå og rød på en lang trøje, der lignede et hit.
Og så var der skoene. Moonspoon Saloon har noget med plateausko, og mens Hot Chocolate sang ’Every 1’s A Winner’, kom modellerne vadende på 10 cm tykke plader af Buffalo-typen. Det var en effekt, man lagde mærke til.
SE OGSÅ Fotos fra catwalken: Moonspoon Saloon dyrkede farverig geometri
Henrik Vibskov havde et shownummer mere i baghånden. Da den lyserøde tunge var fuldt udspilet, sendte han udelukkende farvede modeller ind på catwalken. Sorte mænd og kvinder i strik og mønstre med slet skjulte hilsener til østafrikanske masaier.
Nogle af dem bar kurve på ryggen, andre havde hovedudsmykninger af pinde og reb. Der var prikker og huller og masser af print og nogle smukke strikkede sweatre og kjoler med klare mønstre. Selv om Team Vibskov går deres egne veje, var der her et slægtskab med Kim Jones’ seneste afrikanskinspirerede kollektion for Louis Vuitton.
Selv om Henrik Vibskov er en outsider i det brede modebillede, er hans position som et must i modeugen veletableret. I den sammenhæng er han allerede en af de store gamle, der modtager priser, udstiller på museer og for nylig har samlet 10 års modearbejde og kunst i en billedbog med forklarende tekster.
Nye ansigter
Men modeugen viste, at et nyt slæng af unge designere med stærk attitude ånder ham i nakken. Asger Juel Larsen elsker uniformer og viste kaki À la ørkenkrig, goth-gear med kranier og et stramt sort jumpsuit i noget, der lignede faldskærmsstof. Det hele båret af en hær af stærke mænd. Det var effektfuldt.
Endnu nyere er Daniel Kirk Horsbøl Andersen, netop færdig på Designskolen Kolding og nu vinder af Designers’ Nest-prisen som den mest talentfulde nybagte designer i Norden. Han er inspireret af superhelte og skilte sig markante ud fra de 26 andre deltagere i konkurrencen, da de viste deres projekter i Lokomotivværkstedet.
Disse outsidere er med til at give modeugen energi og indslag, man bliver nødt til at tænke over.
Lige nu tænker jeg mest over, om der virkelig står en revival for Buffalosko og lurer? Det virkede som en afsindig tanke forleden, men efter at have set dem i aktion lyder det mere sandsynligt.
Det er den effekt, modeugen har.
Se også
Farlige riskiks skal prompte afleveres til destruktion
Assads redningsplan fører til etnisk udrensning ved kysten
Blodige massakrer i sunnimuslimske byer skaber frygt for, at det syriske regime er ved at planlægge en alawittiskministat ved kysten.
Ansatte serverer 'testikelkaffe' til besværlige kunder
Mange butiksansatte skal smile og tale pænt til kunderne, men på de indre linjer raser de over chefer og kunder på internettet.
Københavns Politi om i morgen: Det bliver bøvlet
Popfans varmer op til grandprixbrag midt på Øresundsbroen
Politiken.dk tog toget fra Danmark til Sverige for at mærke grandprixstemningen.
Præsident blokerer for professorpost til formodet homoseksuel forsker
Tjekkisk præsident boykotter en kendt forsker. Det kan skyldes videnskabsmandens seksuelle orientering
18. maj-udstilling er et »følsomt emne« for politiet
Loppemarkedtid: Husk de lange arme, hvis du vil gøre et kup
Tupperware, gammelt tøj og masser af retroting fylder godt op på loppemarkedet bag Frederiksberg Rådhus.
Far og tre drenge slipper fra speedbådsulykke med livet i behold
Fire personer blev slynget over bord, da gassen satte sig fast i speedbåd. Båden sejlede ind i en stenmole.
Folk springer igen i døden på berygtet elektronikfabrik
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Mest læste på Kultur
Køb til din væg
Årets pressefotograf
Jacob EhrbahnAdam og Adam
Roald AlsSeneste anmeldelser
Seneste TV Kultur
Farlige riskiks skal prompte afleveres til destruktion
Din nabos musikanlæg