Det er fint, at vi har Dansk Design Center, og at Danmark uddeler verdens største designpris, Index, men det er slet ikke nok, hvis vi vil beholde positionen som en førende designnation. Det siger formanden for Designrådet, Anders Byriel:

»Den danske designpolitik er næsten udelukkende orienteret mod Dansk Design Center og Index, men der er jo mange flere områder inden for design, som vi burde dyrke«, siger Anders Byriel i telefonen fra designfirmaet Kvadrats hovedkontor i Ebeltoft.

»I Designrådet synes vi, at der mangler en masterplan og et skarpt fokus på uddannelserne og vækstlaget. Økonomi- og Erhvervsministeriet er så forhippet på at få styr på Danmarks økonomi, at de ignorerer, at vi skal investere i fremtiden og skabe arbejdspladser, som i høj grad findes inden for designfeltet«.

LÆS OGSÅ Verdens længste catwalk blev drivvåd

Hvad mener du med en masterplan?

»En plan for den nationale designstrategi – ligesom man i virksomheder laver planer over en årrække, hvor man vurderer, hvor virksomheden er nu, og hvor man gerne vil have, at den skal bevæge sig hen«.

Gør Dansk Design Center ikke et vigtigt stykke arbejde med at rådgive danske virksomheder?

»Jo, bestemt. Politikerne støtter Dansk Design Center, men den økonomiske støtte er alt for lille. Midlerne er simpelthen for små, hvis man vil løfte dansk design«.

Skru op for ambitionsniveauet
Regeringen har i perioden 2007-09 bevilget 100,5 millioner til design i Danmark – det er da en ret pæn sjat, så man kan vel ikke sige, at der ikke bliver gjort noget for design herhjemme?

»Det er ikke årlige bevillinger, men tal, der er lagt sammen. De kommende år sætter man desværre støtten ned med 13 procent, og selv om vi ikke er ude og tale for øget erhvervsstøtte, så bekymrer det os, at man ikke tænker mere helhedsorienteret. Vi mangler at gøre noget for uddannelserne og især for vækstlaget – altså hele underskoven inden for design«.

LÆS OGSÅ R kommer arkitekter til undsætning

Hvad er det helt konkret, man skal gøre?

»På uddannelserne skal man skrue op for ambitionsniveauet. Politisk har man meget modigt og visionært besluttet at fusionere Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole. De har begge en fantastisk historie med sig, og ved at fusionere de to skoler vil man kunne skrue op for ambitionerne. De kreative ressourcer skal jo komme et eller andet sted fra«.

»Men toget er ved at køre for dansk design, og den satsning, vi har gang i, er alt for halvhjertet. Så der skal sættes massivt ind på uddannelsesområdet, hvor der er brug for at tænke mere internationalt og på at fokusere på ressource- og teknologiudvikling og løfte forskningen«.

Vi skal lære af udlandet
Anders Byriel er overbevist om, at Danmark kan lære meget af andre lande – blandt andet Holland, hvor designbevægelsen Droog arbejder med et designbegreb, der ikke handler om borde og stole, men om koncepter, service og teknologiudvikling.

Droog er desuden en succes, fordi bevægelsen udsprang af et meget stærkt værdibaseret skolemiljø, som blev understøttet af den hollandske stat i form af stipendier til nyuddannede og nystartede designvirksomheder.

»Jeg ved godt, at stipendier kan lyde gammeldags, men hellere det end at give traditionel erhvervsstøtte til virksomhederne. I øjeblikket er der en rigtig god energi omkring København på designfronten, og det internationale magasin Monocle udnævnte for nylig København til en af de bedste byer at bo og leve i, så det skal vi da udnytte«.

»Statens Kunstråd går ret visionært til stålet, for de uddeler masser af penge til residence-projekter, altså støtte til kunstnere, der rejser ud i verden. Her tager man fat i det kreative råmateriale og flytter folk ud, hvor de kan hente inspiration, og det synes jeg er en meget spændende tankegang, som vi burde lade os inspirere af i designmiljøet«.

Hvad er det, design kan?

»Når man ser på, at Kunstrådet får 50 millioner om året bare til globale initiativer, og så ser, at ministeriet har afsat 5 millioner i 2010 til virksomhedsrettede vejledningsforløb, der skal dække designsatsningen, så virker tallene lidt skæve. Kunst er vores mentale råstof og medicin og er godt for Danmark på mange måder. Men design er der jo decideret afkast på – det skaber arbejdspladser og er noget af det, vi skal leve af fremover«.

LÆS OGSÅ Hvert 10. sekund skydes modeller af på verdens længste catwalk

Hvad mener du?

»I Designrådet synes vi, der skal laves et nationalt center for designtænkning, altså et sted, hvor der er fokus på, hvordan virksomheder kan skabe vækst ved at tænke design og produktudvikling sammen. Som for eksempel virksomheden Red Associates, der også er optaget af designtænkning, hvilket vil sige, at når de arbejder for Adidas eller Samsung, så er det immaterielt design, de beskæftiger sig med«.

»Det er ikke noget med, hvordan vi designer den næste løbesko eller nye tendenser i Berlin. Næh, det handler om at kigge på mennesker sammen med antropologer og sociologer – og så finder man f.eks. ud af, at kvinder i USA ikke er interesserede i performance, men i at have det godt og se godt ud. Det bruger man så til et projekt med Stella McCartney, der ender med noget yogaudstyr. Det er en helt anden måde at produktudvikle på, hvor designtænkningen er strakt helt ud«.

En politisk opgave?
Hvorfor er det politikernes opgave at løfte dansk design – hvad med erhvervslivet og Dansk Designråd, som du jo repræsenterer – hvad gør I?

»Designrådet er et intellektuelt forum, som har været med til at skabe Dansk Design Center og påvirke og styrke dansk design generelt. Min egen virksomhed er stærkt internationaliseret og laver 90 procent af sin forretning uden for Danmark, og tendensen er, at mere og mere produktion og omsætning flytter uden for landet. Men hvis vi som nation skal spille en rolle inden for design fremover, så bliver det måske ikke i eliten, men i mellemlaget«.

Vi opfatter os selv som verdensmestre i design og påstår, at for eksempel Asien ikke kan hamle op med os – er det en skrøne?

»Nej, i Asien er de ikke rigtig kommet op i gear endnu, selv om der er et meget stort og stærkt arkitektur- og designmiljø i Japan, men det er jo også helt unikt. Men der er meget stærke miljøer omkring London, Milano og enkelte steder i USA, og det er der, energien er koncentreret i øjeblikket«.

»Ifølge designskribenten Alice Rawsthorn er der 550.000 mennesker alene i London, som er beskæftiget i det kreative miljø. Og det er altså både på de store og prestigefyldte skoler, men også i virksomheder. Det skaber en masse energi, som afføder nye opgaver og bidrager til økonomien«.

Vi ender i 2. division
Bliver det ikke nemt nogle tomme ord – altså hvor man skriver ned, hvad der skal ske, uden at sikre sig, at det reelt bliver realiseret?

»Nej, for alt skal brydes ned i et katalog af initiativer, der føres ud i livet. Det er sådan, man styrer en virksomhed i en bestemt retning, og så evaluerer man det efter nogle år. Vi har ikke råd til at lade være. Talenterne skal plejes«.

»Det kan både være via stipendier til de helt nyuddannede, men også støtte til yngre etablerede designere, der skal skubbes ud af deres comfort zone og have mulighed for at skabe noget nyt uden at være bekymrede for, om de kan klare sig rent økonomisk. Det kunne også være støtte til nye designvirksomheder i en periode på et eller to år?«.

Hvad er konsekvensen, hvis regeringen ikke går ind og satser på design nu?

»Vi ender i 2. division. Virksomhederne skal nok klare sig, men jeg er mere bekymret for de danske designere og for, at vi mister arbejdspladser. Vi kan ikke løse alle vores problemer ved at afskaffe efterlønnen eller satse på Nordsøolien. Der skal nye investeringer til, ellers spiser vi jo bare af arven. Der er masser af energi – især i København – inden for mode, kunst, design og musik. Og den skal vi altså udnytte. Nu«.