Anne Linnet siger, hun kan heale andre mennesker med sine hænder.
Evnen kommer, mener hun, fra hendes far, der var hospitalslæge i Århus. Da hun var lille, lagde hun mærke til, at hans patienter tit sendte ham breve, hvor de takkede ham for, at han havde taget dem i hånden. Det er sådan, hun fortæller om det. Helt enkelt. Og lige efter at hun har fortalt om dengang, hun i 80’erne eksperimenterede med sadomasochisme. LÆS OGSÅAnne Linnets juleplade kan blive en ny klassiker Som barn led hun af tarmslyng, siger hun, og på skolen plejede de at ringe efter hendes mor, når hun havde ondt i maven. Men en dag kunne hendes mor ikke komme, og Anne Linnets far kom i stedet fra hospitalet for at hente hende. »Jeg gik helt krumbøjet og holdt på min mave, fordi det gjorde så nas. Vi skulle ned ad en stor stentrappe på skolen. Min far havde min skoletaske i den ene hånd, og så tog han mig i den anden. Så gik der en strøm igennem mig. Det sagde bare VRROOOUM hele vejen igennem kroppen, og så var det væk«. »Der var en strøm rundt om mig« Hun laver et knips med fingrene. »Han havde helt tydeligt noget i sine hænder«. Mange år efter, da Anne Linnet var 28, opdagede hun det i sine egne hænder, som hun mener, hendes far også havde i sine.


























