Der kommer mærkelige lyde ud af hans mund. Sådan »uij, uij, uij«. Helt lavt, mens kæberne bevæger en rund fiskemund op og i. »Du må undskylde, at jeg er så stille, men jeg sparer lige lidt på stemmen«, siger han. Rundt omkring ham i omklædningsrummet er der bagende varmt og et mylder af musikere, korpiger, makeupartister, tv-folk og assistenter. En stryger skjorte, en anden får tips til en slankekur, en tredje får pudder i panden.
Midt i balladen sidder aftenens hovedperson, Rasmus Seebach, i en sofa og har på en eller anden måde skabt et stille rum omkring sig. Larmen, varmen, snakken og de mange mennesker rører ham ikke.




























