Skuer man denne november måneds program for Copenhagen Jazzhouse med en gennemsnitlig jazzgængers briller på, vil øjnene formentlig lede febrilsk efter noget genkendeligt.
Jo, der er tre amerikanske trækplastre med John Scofield, Uri Caine og Joe Lovano. Og af dansk jazz en enkelt koncert til henholdsvis trommeslager Emil de Waal og guitarist Jakob Bro. I programmet står også saxofonist Pernille Bévort, men under et Unicorn-arrangement, der ikke er booket af Jazzhouse.


























