Der skal være et sæt fælles færdselsregler, når komponister og sangskrivere indgår aftaler med musikforlag og overdrager rettighederne til selskabet.

Det mener Dansk Musikforlæggerforening, der nu opfordrer til, at branchen hurtigst muligt får lavet et såkaldt code of conduct, der fastlægger, hvad komponister og sangskrivere kan forvente af deres forlag, når de indgår kontrakter, og hvad musikforlagene kan forvente af komponister og sangskrivere.

Strid endt i retssag
Politiken beskrev i sidste uge, hvordan komponisten George Keller følte sig snydt af det verdensomspændende musikforlag Warner/Chappell, fordi han ikke mente, at forlaget havde sørget for at skaffe ham de royalty-indtægter, han var berettiget til. Forlaget havde heller ikke skaffet ham job.

LÆS ARTIKEL Komponister føler sig stavnsbundne

Alligevel skal forlaget have 50 procent af alle de royalties, han får fra udlandet, og en tredjedel af de royalties, han modtager fra Danmark.

Og han sidder fast i en livstidskontrakt, så Warner/Chappell sidder på rettighederne til hans musik til 70 år efter hans død.

Det fik Dansk Musikforlæggerforening, der har Warner/Chappell som medlem, til at udsende en udtalelse, hvor foreningen beklager, at det er endt i retssag.

»I vores øjne skal forlag og komponister/tekstforfattere netop samarbejde omkring at opnå den bedst mulige udnyttelse af værkerne, samt sikre at alle værker afregnes korrekt«, hedder det i udtalelsen.

Respektfulde aftaler
Dansk Musikforlæggerforening har uafhængigt af Keller-sagen gennem noget tid ført forhandlinger om code of conduct med de tre komponistforeninger DJBFA (Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer), DKF (Dansk Komponist Forening) og DPA (Danske Populærautorer).

Nu opfordrer Musikforlæggerforeningen til, at det arbejde bliver færdiggjort hurtigst muligt, og at der indgås »rimelige og respektfulde aftaler« mellem forlag og komponister.

»Så vi kan få fjernet enhver tvivl om, at det også for danske ophavsmænd er en god ide at samarbejde med musikforlag, præcis som det er for ophavsmænd i hele verden«, skriver Musikforlæggerforeningen.

Ifølge formanden for foreningen, Tine Birger Christensen, er målet med det fælles sæt færdselsregler, at man sikrer, at begge parter ved præcis, hvad der står i aftalen, og hvad det indebærer, så der kommer mindre utilfredshed.

Blandt andet drøfter parterne en ordliste, der forklarer forskellige dele af en kontrakt – for eksempel at ’Life of copyright’ indebærer, at forlaget sidder på musikrettighederne til 70 år efter komponistens død. Eller hvad det indebærer at få forskud fra forlaget.

Code of conduct
»Det er vigtigt, at der bliver lavet en forventningsafstemning. Så man for eksempel også som komponist forstår, at indgår man en tidsbegrænset kontrakt, så udløser det ikke lige så stort et forskud som ved livstidskontrakter, med mindre forlaget forventer at kunne tjene pengene ind igen på eksempelvis tre år. Man kunne i forbindelse med indgåelse af kontrakter have et katalog, hvor man krydser af og kan se, hvad man forventer af hinanden, og om der har været rådgivning af komponisten fra advokat eller fra en af komponistforeningerne«, siger hun.

LÆS OGSÅ Kasper Winding hjælper Kylie

Formanden for DJBFA, Pia Raug, mener, at et code of conduct selvfølgelig også forpligter hendes medlemmer:

»De skal være klart oplyste, når de underskriver en kontrakt. Man kunne for eksempel sige, at de altid skal sørge for, at der står i kontrakten, hvad forlaget er forpligtet til at yde og kun indgå forlagskontrakter, der er i orden. Hvis ophavsmændene ser stort på det, er det deres eget ansvar, og så skal de ikke forvente hjælp fra foreningen, hvis de skriver under på aftaler, der er i strid med code of conduct og pludselig fortryder, fordi de fik mindre ud af kontrakten, end de forventede«.

Komponisten ansætter forlag
Både DJBFA og DPA mener også, at det skal fremgå af code of conduct, at man som udgangspunkt ikke indgår livstidskontrakter med forlag.

DPA ønsker, at det i modsætning til i dag skal være komponisten eller sangskriveren, der ansætter et forlag og kan fyre forlaget igen, hvis han eller hun ikke er tilfreds med, hvad der kommer ud af det.

»I dag er det omvendt«, siger formanden Ivan Pedersen.

Og så ønsker DPA nogle klare afsnit om, hvordan man kommer af sin kontrakt, samt hvad forlaget er forpligtet til, så man har noget, en dommer kan forholde sig til, hvis uenighederne ender i retten.

Foreningen ønsker også, at det kun er den musik, forlaget faktisk arbejder med, der er en del af kontrakten, og ikke det samlede katalog af kompositioner og sange.

Dansk Musikforlæggerforening håber, at organisationerne kan forhandle spillereglerne på plads i løbet af det indeværende år.

Landsretssagen mellem George Keller og musikforlaget Warner/Chappell er ikke berammet endnu, men George Keller tabte første omgang, da sagen blev behandlet i byretten sidste år.