Danmarks nyeste primaballerina mestrer den forfinede, slebne lethed

Let. Balletdanseren Sorella Englund (tv) coacher J'aime Crandall.
Let. Balletdanseren Sorella Englund (tv) coacher J'aime Crandall.
Lyt til artiklen

Som den senest udnævnte solodanser i Den Kgl. Ballet tilhører J'aime Crandall den absolutte elite i nationalkompagniet. Sammen med de fire andre kvindelige og syv mandlige topdansere bestyrer den stærke, amerikanskfødte danser både et stort galleri af kunstartens klassiske roller og en række helt nye karakterer. Sulten efter udfordringer Og der er ingen tvivl om, at J'aime Crandall er sig dette store ansvar fuldt bevidst. LÆS OGSÅAmerikaner bliver ny kongelig solodanser »Jeg føler virkelig, at jeg er det helt rette sted. Jeg lærer hele tiden nyt; der er fart på, og jeg kan ikke stoppe, for jo større udfordringer jeg får, jo mere sulten bliver jeg«, sagde J'aime Crandall til denne artikels signatur, da hun kort før jul sidste år til egen store overraskelse modtog solodansertitlen af balletmester Nikolaj Hübbe. Forfinede, slebne lethed Det foregik ved tæppefald på forestillingen 'Nøddeknækkeren', hvor hun netop havde debuteret i rollen som Sukkerfeen. Ved denne lejlighed omtalte balletmesteren sin nye solodansers 'forfinede, slebne lethed' som baggrund for udnævnelsen. Og anerkendelsen for hårdt slid og en ubetinget dedikation til dansen udtrykte Nikolaj Hübbe ved at benævne J'aime Crandall som »en rigtig dansekunstner«. Raketkarriere J'aime Crandalls karriere på Det Kgl. Teater er forløbet med raketfart. Det var ellers nærmest ved et tilfælde, at hun i 2008 hørte om en audition ved Den Kgl. Ballet i København. Og J'aime Crandall kendte på tidspunkt kun kompagniets varemærke - koreografen August Bournonvilles livsværk - fra en enkelt korpsrolle i balletten 'Sylfiden'. Men hun mødte op i København, gik til optagelsesprøve - og blev ansat som korpsdanser af Nikolaj Hübbe. Tunge hovedpartier Allerede i februar sidste år blev hun forfremmet til solist i Den Kgl. Ballet. Og det var tydeligt, at yderligere avancement absolut ikke kunne udelukkes for den lille danser, der fornemmes helt fjerlet på scenen. Og 10 måneder senere fulgte så solodansertitlen oven på en imponerende række af de kunstnerisk tunge og teknisk vanskelige hovedpartier i balletter som 'Sylfiden', 'Etudes', 'Tjajkovskij pas de deux', 'The Cage', 'Tornerose', 'Svanesøen', 'Other Dances', 'Napoli', 'Et folkesagn' og 'Serenade'. Opdraget i den russiske skole J'aime Crandall er født i Virginia i USA og opvokset i Arizona. Som 13-årig blev hun optaget på den krævende danseskole Kirov Academy i Washington, D.C. , der - som navnet antyder - tager udgangspunkt i den hundesvære slebne russiske danseteknik. LÆS OGSÅ Alternativ ballet får kroppen til at kollapse »Jeg voksede op med hyl og skrig. Jeg blev opdraget i den russiske skole, med en stok. Så græd man og kom over det«, har fødselaren fortalt i et interview. Og det var i Washington, at grunden for alvor blev lagt til den karriere, der i de seneste 12 år er foregået uden for USA. Masser af turné I 2000 brød hun op fra det vante dansemiljø og rejste til Seoul i Sydkorea for at danse i Universal Ballet med et repertoire, der bød på værker af Petipa, Balanchine, Brian Yoo og Vinogradov, ligesom kompagniet lavede masser af turneer. Det er lærerigt, men også voldsomt anstrengende, så da J'aime Crandall altid havde drømt om at bo i Europa - og lejligheden bød sig - indrullerede hun sig i 2003 i Hollands Nationalballet i Amsterdam. Det var her, hun hørte om Bournonville, Nikolaj Hübbe som balletmester og København. Oprigtig og ydmyg Og det var i den danske hovedstad, at hun tog den danske ballettradition på sig. Balletinstruktøren Sorella Englund har karakteriseret sin amerikanske kollega på denne måde: LÆS OGSÅSolodanser: Ballet kan udtrykke alt det, man ikke kan sige med ord »Hun har jo sin vidunderlige teknik, lethed og spring, men mest af alt en ydmyghed, åbenhed og ærlighed. Der er ikke noget bullshit. Hun er oprigtig og ydmyg over for sit arbejde«.
Kameliadamen
Og savner J'aime Crandall svar på nogle af de mange spørgsmål, der altid vil knytte sig til kunsten at danse - og at danse i et kompagni, man ikke er 'født' ind i - så kan hun spørge sin kæreste, afgående solodanser Jean-Lucien Massot til råds. Han kom selv til København fra Berlin i 1994, og det er jo slet ikke gået ham ilde siden da. J'aime Crandall danser i disse uger - med stor kunstnerisk succes - rollen som Manon Lescaut i John Neumeiers pragtfulde ballet 'Kameliadamen', og hun danser indtil 21. maj med i balletten 'Agon' i Balanchine/Stravinskij-programmet, der netop er skudt i gang. Det kan man utvivlsomt også glæde sig til. FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her