Indkøbsposer med mere end 11 kilo mad, 4 liter mælkeprodukter, juice, saftevand plus de løse grøntsager, toiletpapir og tandpasta.

Det kan du i dag slæbe hjem fra en discountbutik, hvis du har 317,50 kroner.

Det viser Lørdagslivs årlige pristjek af discountsupermarkeder.

Efter et par år med høje fødevarepriser er priserne faldet, så det i dag er knap 6 procent billigere at købe 34 udvalgte basisvarer end for et år siden.

LÆS ARTIKELNetto taber tæt prisduel

Det er glædelige nyheder, mener både Forbrugerrådet og fødevareeksperter. Men de advarer samtidig om, at prisen for at kunne fylde køkkenskabe og køleskab for nogle hundrede kroner kan være fødevarer af ringere kvalitet.

Lars Sonne-Hansen, forstander for Suhrs Madakademiet, er ikke i tvivl om, at vi får, hvad vi betaler for – og kun det:

»Der sker en udfladning af smag og kvalitet i vores fødevarer, fordi de skal produceres for ingen penge. Køber du f.eks. en liter vaniljeis for 13,95 kroner, er der med garanti en række tilsætningsstoffer og syntetisk vanillin i i stedet for ægte vanilje. Man snyder sig selv for en smagsoplevelse, når man tager den billige kunstige variant«, siger Lars Sonne-Hansen.

Nemmere at handle discount
Alligevel lægger flere og flere danskere vejen forbi en discountbutik, når de skal købe ind til aftensmaden. De seneste år er antallet af discountsupermarkeder steget markant, og det samme er antallet af danskere, der handler i dem.

Fra 1999 til 2009 steg discountbutikkernes markedsandel fra 22 procent til 31 procent, viser tal fra Landbrug og Fødevarer.

»Danskerne går meget op i, at prisen skal være i orden, derfor handler flere og flere hos discountkæderne. Vi er en nation af tilbudsjægere«, forklarer Klaus Jørgensen, chefkonsulent i Landbrug og Fødevarer.

LÆS ARTIKELDiscountkøbere vinder over tilbudsjægerne

Også discountkæderne oplever, at kunderne går højt op i, hvad der står på prisskiltene.

»Prisen er den vigtigste faktor, når kunderne vælger butik, og den betyder ekstremt meget for, hvilke varer der sælger«, konstaterer Michael Christiansen, direktør i Fakta.

Det gælder også, når kunderne skal vælge mellem varer af forskellig kvalitet.

»Forbrugerne vurderer hele tiden prisen op mod kvaliteten af varen, og ofte vinder prisbevidstheden. Når man i undersøgelser spørger folk, hvad de køber, siger mange for eksempel, at de altid køber økologiske æg. Men vi kan se, at mange i virkeligheden køber buræg«, siger Michael Christiansen.

LÆS ARTIKELNu får burhøns - lidt - mere plads

Siden den økonomiske krise ramte os for et par år, er prisen blevet et vigtigere parameter, når vi køber ind. Det er konklusionen hos både discountkæderne og analytikerne fra rådgivningsvirksomheden Retail Institute Scandinavia.

»Man går lidt ned i kvalitetsniveau for at spare penge på dagligvarer. Forbrugerne er simpelthen blevet mere rationelle, hvis ikke sparsommelige«, siger Henning Bahr fra Retail Institute Scandinavia.

Pris, pris, pris
Derfor tænker discountkæderne hele tiden i pris. Men discountcheferne afviser, at deres varer generelt er af en dårligere kvalitet end i dyrere supermarkeder.

»Vi kan holde priserne nede, fordi vi ikke bruger så mange penge på personale og markedsføring. Desuden køber vi stort ind sammen med andre kæder via et europæisk samarbejde, så vi får varerne billigt«, siger indkøbsdirektør Anders Jensen, Rema1000.

En anden forklaring på, at et halvt kilo rugbrød kan koste 3,95 kroner, og at 450 gram kylling kan købes for 27,95 kroner, er, at landmændene hele tiden bliver dygtigere til at producere mere for færre penge.

»Landmændene forædler og fremavler konstant. De udvikler malkekvæg, der producerer mere mælk per ko, og kornsorter, der leverer flere kilo per hektar. På den måde er de med til at gøre det muligt at sænke fødevarepriserne«, siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Fødevareøkonomisk institut ved Københavns Universitet.

Forstanderen for Suhrs Madakademiet, Lars Sonne-Hansen, advarer dog om, at højere produktivitet i landbruget langtfra altid giver mad af god kvalitet.

LÆS ARTIKELMadekspert: Vi bliver syge og fede af ringe fødevarer

»Når 450 gram kylling kan sælges for 27,95, har dyret med stor sandsynlighed haft så dårlige betingelser, at man bliver nødt til at naturelmarinere kødet, for at det ikke skal blive knastørt, når det bliver tilberedt. Kyllingen ville være mere saftig, hvis den havde et bedre liv, men det koster mere«, siger han.

Lars Sonne-Hansen anbefaler, at vi strækker husholdningspengene ved at tænke langsigtet.

»Planlægger man, hvad man skal spise i løbet af ugen, inden man køber ind, kan man undgå at smide mad ud. På den måde sparer man penge, der kan bruges på bedre råvarer«.

LÆS ARTIKELStop madspild - resterne kan holde i fire dage