Annonce
Mad 9. aug. 2010 KL. 18.00

Økologiske vine stormer frem

På et år er salget af økologisk vin, øl, cider og hedvin steget med 35 procent.

Øko-vin og andre økologiske drikkevarer har nu nået en kvalitet, som får danskerne til at flokkes.

Det skriver magasinet FoodCulture.

Det stigende salg gælder økologisk vin, hedvin, øl og cider, som Danmarks Statistik kan berette er steget med 35 procent. Ifølge branchen skyldes det, at pris og kvalitet omsider hænger sammen.

»Der er her tale om en varegruppe, som er steget enormt i forhold til den generelle vækst for økologiske varer, som sidste år var på fem procent«, siger Kirsten Lund Jensen, teamleder for Økologi, Landbrug & Fødevarer.

TJEKØkologisk ost får smæk i parmesantjek

I den danske detailhandel kender man udmærket til den stigende efterspørgsel for særligt de økologiske vine.

»For femten år siden havde vi kun en økologisk vin i butikken. I dag har vi 30 ud af et samlet sortiment på over 300 vine. Økovinen står for ca. syv en halv procent af vores samlede vinsalg«, siger Søren Grønbæk, som er vareplanlægger hos supermarkedskæden Irma.

Kvalitet og pris skal hænge sammen
Han fortæller, at der præcis som med den konventionelle vin skal være en klar sammenhæng mellem pris og kvalitet, før kunderne vælger øko-vinen frem for den konventionelle.

»I starten kunne de færreste øko-vine leve op til kravet om sammenhæng mellem pris og kvalitet, men nu er de godt med, og det har forbrugerne opdaget, og vi mærker hele tiden en stigende efterspørgsel, siger Søren Grønbæk.

OPSKRIFT Lav din egen yndlings-is

Den billigste økologiske vin i Irma sælges for 39,5 kr., mens den dyreste, som også er butikkens dyreste i øvrigt, er en biodynamisk Brunello til 325 kr. Den dyreste konventionelle vin koster 299 kr.

Både økologerne og branchen venter i øvrigt på, at flere vinproducenter kan få lov at sætte Ø-mærket på deres vine. Men fastkørte forhandlinger i EU bremser processen.

VINTESTPrøv en rød græker

Indtil da må forbrugerne nøjes med økologisk vin, øko-vin eller vin på økologiske druer - uden Ø-mærke..

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer