Først tvinger nysgerrigheden os et par skridt frem, mens Harald Krabbe løfter gaffeltruckens arme og lader årets sidste store fad med nyhøstede stevnskirsebær synke ned i pressemaskinen.

Vi ser nysgerrigt til, mens en liflig duft breder sig i den store pakke- og tappehal. Og så er det ellers om at træde tilbage. For ud strømmer den mest dybrøde saft, man kan forestille sig, og der er gods og kraft i den mørke væde.

Om lidt begynder saften sit lange stadie på år og måneder mod det, der ender som en dessertvin, som spiller flot med musklerne over for så store konkurrenter som portvin, madeira og de raffinerede røde, sydfranske vine banyuls, rivesaltes og maury.

Det her er noget helt andet end den marmeladesøde danske kirsebærvin, der gennem flere generationer har opnået sit uafrystelige bedstemorimage: Kirsberry, Kijaffa og alle de andre.

NYHEDSBREV:Få tjeks daglige nyhedsbrev i din mailboks

Trods et par seriøse bud på en national kirsebærvin gennem tiden, klinger kirsebærvin stadig af canastakort og bridgeblandinger og giver associationer til grænsesupermarkeder med endeløse rækker af lummersøde flasker fra ind- og udland. Men på Frederiksdal Gods på det vestlige Lolland er der tale om mere end et sødt bekendtskab.

Siden 2006 har en trio stået i spidsen for et ambitiøst vinprojekt: godsets ejer, Harald Krabbe, kokken og restauratøren Jan Friis-Mikkelsen fra Tinggården ved Helsinge samt journalisten og vinentusiasten Morten Brink Iwersen.

Det  danske stevnskirsebær har et højt syreindhold og er derfor velegnet til vin. Mikroklimaet på Lolland er ideelt for bærret.Sammen vil de skabe verdens bedste dessertvin på kirsebær – intet mindre – og efter en håndfuld gode, men også eksperimenterende år har flaskerne fra Frederiksdal nu så høj kvalitet, at øjenbrynene nu også løftes, når vinen præsenteres i udlandet.

»Vi har bl.a. besøgt et institut i Pettenthal i Rheinhessen i Tyskland, hvor der forskes i kirsebær, og der var man nærmest rystet over, hvor godt vinene smagte«, siger Morten Brink Iwersen, der også har præsenteret dem på flere tyske restauranter.

LÆS ARTIKELAfgift får kunderne til at droppe cider

2010 har ellers ikke været gnidningsfrit. Foråret var koldt, og det gik ud over kirsebærblomsternes befrugtning. Bagefter fulgte en hed højsommer og til sidst en fugtig og svingende august. Resultatet er en lille, men kvalitetsmæssigt flot høst.

»Sidste år lavede vi 20.000-22.000 liter vin. I år skal vi være glade, hvis vi når op på 8.000 liter – måske endda kun 7.000 liter«, siger Morten Brink Iwersen.

Arbejder med klimaet
Ligesom Harald Krabbe og Jan Friis-Mikkelsen er vinprojektet for ham ren con amore – noget, han gør i ferie og fritid, fordi han ikke kan lade være. Og han lader sig ikke slå ud af den lille høst.

»Nogle år går det op og andre ned, og sådan er det også for vindyrkere i Frankrig og Spanien«, siger Morten Brink Iwersen, og han ved, hvad han taler om, bl.a. i kraft af et længere ophold i Languedoc-Roussillon, hvor han arbejdede på franske vingårde.

Men den samme entusiasme deles langtfra af andre danske bæravlere. Stevnskirsebærret er på tilbagetog efter flere år med svingende udbytte, og ifølge de danske bæravleres egen forening, Danske Bær, rives helt op til 30 procent af alle danske stevnskirsebær derfor op og erstattes af mere indbringende afgrøder.

LÆS ARTIKELAlt det, du ikke ved om champagne

En ærgerlig udvikling, mener Morten Brink Iwersen, for netop i Danmark har det lille surkirsebær de bedst tænkelige betingelser.

Som navnet antyder, er stevnskirsebærret et oprindeligt bær, der er fundet i vilde hegn rundt omkring på Stevns. Det udmærker sig ved et højt syreindhold, og det gør det meget velegnet til vin.

Der  bruges forskellige metoder til Frederiksdals fire kirsebærvine. Standardvinen tappes direkte fra ståltanken, mens Solera er langtidslagret på et stort ’moderfad’, et mindre ’mellemfad’ og et lille ’afgangsfad’.»Jeg synes, det er fedt, at vi tager en usleben juvel som stevnsbærret. Både i Frankrig og Tyskland hersker der udbredt enighed om, at det er det bedste saftkirsebær i Europa, og bærret klarer sig allerbedst omkring Østersøen og især på Lolland-Falster og Rügen i Nordtyskland. Så hvor skulle man dyrke det, hvis vi ikke gjorde det i Danmark«, siger Morten Brink Iwersen og byder på et af de små bær, der efterlader en syrlig prikken på tungen, der vidner om, at gæringsprocessen er sat ind.

Ligesom Bornholm er de øvrige danske øer i Østersøen begunstiget med et klima, der egner sig godt til frugtavl. Især på det nordvestlige Lolland og æbleøerne Fejø og Femø er vejret lunt og knap så rigt på nedbør som andre steder i det danske østersøområde. Vintrene er korte og milde, og det kommer ifølge meteorologiske beregninger Frederiksdals plantager til gode.

LÆS ARTIKELDansker står bag en af verdens dyreste vine

»Alt for mange danske vinbønder har forsøgt sig med tør rødvin. Men det harmonerer dårligt med vores klima, der i bedste fald er bedre egnet til hvide vine i stil med dem, vi f.eks. kender fra Mosel-området. Mange danske vinbønder arbejder imod klimaet, hvor vi arbejder med klimaet«, siger Morten Brink Iwersen.

Frederiksdal Gods har et dyrket opland på 505 hektar med flere former for afgrøder og store kirsebærplantager. Harald Krabbe overtog det fra sin far i år 2000, men var aktiv på godset tidligere.

Siden 1990’erne har han dyrket kirsebær til saftproduktion i udlandet, for saften fra de danske bær eksporteres i stor stil og benyttes som koncentrat, der blandes med saft fra mere jævne sorter i udlandet.

Men markedet har længe været under pres fra Østeuropa, og Harald Krabbe savnede ifølge sig selv det ’lille ekstra’, der skulle til for at gøre det interessant at drive værket. Lige indtil han mødte Jan og Morten.

Der  bruges forskellige metoder til Frederiksdals fire kirsebærvine. Standardvinen tappes direkte fra ståltanken, mens Solera er langtidslagret på et stort ’moderfad’, et mindre ’mellemfad’ og et lille ’afgangsfad’.»Det her lader sig for mit vedkommende kun gøre, fordi jeg har en driftsleder, der er dygtig til at drive landbrug og giver mig luft til sådan noget som det her. Nu har jeg mulighed for at ’smage min egen jord’ og opleve, hvordan terroirideen betyder noget. Og så møder jeg kunder, der synes om det, vi laver. Sådan er det ikke med hvede. Det afleveres til en lastbil, som så kører væk fra gårdspladsen, og det er det«, siger Harald Krabbe.

Omkring 22 hektar af godsets jorde er i dag plantet til med surkirsebær, og i modsætning til bærrene til saft høstes bærrene til vin manuelt med hjælp fra venner og bekendte.

LÆS ARTIKELStuderende udvikler bæredygtig forskerbryg

Frederiksdal laver i dag fire forskellige vine: Godsets årgangsvin fyldes på flasker direkte fra ståltankene, mens Reserve lagrer i et år på franske egefade. Og så er der den kostbare Solera, der blandes ad flere årgange og lagres i lang tid på flere egetræsfade. Især Frederiksdals Rancio bærer præg af det lokale klima: I kraft af godsets beliggenhed nær vandet er det muligt at skabe vin efter den såkaldte rancio-metode, som især er udbredt i Spanien og Sydfrankrig, hvor man bl.a. bruger den til de røde dessertvine fra Mas Amiel i Maury nord for Perpignan.

Biodynamisk fremtid
Ude i plantagen rusker det gevaldigt i træerne. I det fjerne snurrer vinden fra Langelandsbælt gevaldigt i vindmøllerne. Men det er kun godt: »Træerne har faktisk godt af vinden. Af hensyn til sygdomsudviklingen er det slet ikke sundt, at det er vindstille«, siger Harald Krabbe, der bl.a. har taget et kursus på Københavns Universitet i vindyrkning i de nordiske lande for at kunne tænke mere fremsynet.

Der  bruges forskellige metoder til Frederiksdals fire kirsebærvine. Standardvinen tappes direkte fra ståltanken, mens Solera er langtidslagret på et stort ’moderfad’, et mindre ’mellemfad’ og et lille ’afgangsfad’.Og netop fremtiden leges der med på den nye mark Skrædderbanken. Frederiksdals vin fremstilles først og fremmest af stevnskirsebærret birgitte, som oprindelig er udviklet til most og vin. Bærret er rigt på farve, sukker og syre. Det suppleres med sorterne vester skovgård og poul ejvind.

Men på Skrædderbanken eksperimenteres der. Marken er anlagt på en af godsets varmeste parceller og er nu plantet til med seks forskellige slags kirsebær (bl.a. kelleris og godsets egen udviklede Frederiksdal-sort) samt med blommer, abrikoser, figner.

LÆS ARTIKELKorkproppen kæmper for livet

Jorden er smykket med honningurter og kamille, som har sået sig selv og nøje vogtes af hensyn til mikroklimaet. Ideen er, at jorden fremover skal dyrkes efter biodynamiske principper for at øge diversiteten, og ifølge Harald Krabbe er tanken, at det hele en dag ender som en eller flere nye vine, der når nye højder.