63 gram

Ifølge danske ægproducenter vejer et ’idealæg’ 63 gram med skal. Æg, der er mindre end 63 gram, kaldes ’small’ eller ’medium’, mens større kaldes ’large’ eller ’XL’. Æggeblommen udgør 28 procent af æggets vægt.

Der er stor forskel på æggestørrelser – jo ældre høne, jo større æg. Et XL-æg er over 73 gram, mens et lille æg er mindre end 53 gram. I princippet kan et XL indeholde dobbelt så meget æg som et lille æg. Madopskrifter, der blot angiver, at du skal bruge ’to æg’, må anses for rasende upræcise.

Dit supermarked scorer kassen

Det koster cirka 6,12 kroner at producere 12 buræg. 12 frilandsæg koster 9,48 kroner at producere. 12 økoæg koster cirka 14,64 kroner. Der er altså reelt cirka 8 kroners forskel i prisen på 12 økoæg og 12 buræg, hvis du kunne købe dem direkte af landmanden. Den langt større prisforskel i butikken skyldes moms til staten og store avancer til supermarkederne og pakkerierne.

LÆS ARTIKEL Kend de fem grundsmage og bliv en mesterkok

En kurv med æg

Danmark er det eneste land i verden, hvor æg opbevares på køl hele vejen fra producenten over pakkeriet til supermarkedet. Det forlænger holdbarheden.

I alle andre lande står æggene på de almindelige varehylder, ikke i kølemontrer. Du kan i princippet også opbevare dine æg i en smuk fletkurv på køkkenbordet frem for i køleskabet, hvis du synes, at dit landkøkken trænger til et endnu mere rustikt udtryk.

»Det kan da være meget dekorativt. Det betyder blot, at holdbarheden bliver lidt kortere«, siger Jørgen Nyberg Larsen, Landbrug og Fødevarer.

Pasteuriserede æg er dårligere

Pasteuriserede æg er varmebehandlede og dermed garanteret fri for salmonella. Men egenskaberne forandrer sig desværre på et punkt.

Æggehvider bliver sværere at piske, og skummet bliver ikke nær så stabilt. Det samme gælder gamle æg. Brug derfor friske æg i retter, der skal piskes og derefter bages – og jo friskere æg, jo bedre.

LÆS GUIDE Find frem til surt, sødt, bittert, salt og umami

Salmonella

Der er i dag meget lille risiko for at blive smittet med salmonella fra æg.

Kun 1,1-2,6 procent af tilfældene af salmonellainfektionerne stammer fra konsumæg. Faktisk er der i dag større risiko for at få salmonella fra importeret oksekød end fra dine æg.

Det skyldes, at Danmark har indført en meget skrap salmonellakontrol, der slår selv svenskernes.

Salmonella stammer fra hønens tarm og kommer på ægget, når hønen presser det ud af sin bagende – kloakken, som den hedder.

Salmonella sidder af den grund næsten altid på skallen af ægget, ikke inde i ægget (om end det i sjældne tilfælde kan forekomme).

Derfor skolder de mere frygtsomme ægget i kogende vand i 5-10 sekunder, før de bruger det til f.eks. at lave Cæsar-salatdressing. Andre holder sig til pasteuriserede æg.

Æg er en god madpakke

»Et æg indeholder alle de næringsstoffer, vi mennesker har behov for, på nær c-vitamin«, siger Marianne Hammershøj, Aarhus Universitet, seniorforsker med æg som speciale.

»Samtidig har æggets næringsstoffer en sammensætning, vi mennesker kan udnytte rigtig godt. Deres byggesten passer meget godt med vores byggesten. Et æg er jo et kyllingefosters madpakke under rugning, så der skal være lidt af det hele«.

LÆS ARTIKEL Du kan sagtens gemme vinsjatterne

Et æg om dagen

Anbefalinger af, hvor mange æg vi må spise, har varieret voldsomt igennem de sidste 50 år.

Især i 1970’erne og 1980’erne blev æg i nogen grad sat i skammekrogen på grund af deres høje indhold af kolesterol, som man på det tidspunkt mente var en farlig del af maden.

Den forestilling sidder stadig tungt i folks bevidsthed, selv om forskerne for længst er blevet enige om, at kolesterolindholdet i maden ikke har nogen videre betydning for kolesterolniveauerne i blodet, da kroppen selv danner og regulerer kolesterol.

Men eftersom nogle mennesker lider af forhøjet følsomhed over for kolesterol, har man i Danmark sat en grænse på 3-4 æg om ugen.

En ny gennemgang af litteraturen fra DTU Fødevareinstituttet konkluderer dog, at man uden problemer kan spise op til 7 æg om ugen – et om dagen – uden forøget risiko for hjertesygdomme.

Brune æg vs. hvide æg

Brune æg lægges i reglen af brune høns, hvide af hvide høns.

Nogle racer lægger ligefrem blå æg eller kakigrønne æg. Bortset fra farven er der ingen forskel.

Hvide høns er, i hvert fald i Danmark, lidt mere effektive til at lægge æg end de brune. Derfor er brune æg faktisk lidt dyrere for producenten. Til gengæld har de også en ufortjent aura af naturlig landlighed, som forbrugerne godt kan lide. Oprindelig var der en stiltiende aftale blandt danske producenter om, at frilands-, skrabe- og øko-æg altid skulle være brune. I dag er de både hvide og brune.

Æggets farve er et spørgsmål om nationale præferencer. I Frankrig og Italien er 96-97 procent af æggene brune, i Danmark kun 35 procent, mens amerikanere, indere, mexicanere og iranere fortrækker hvide æg.

LÆS ARTIKEL Sådan giver du påskemenuen et pift

250 æg

Danskerne spiser ifølge Landbrug og Fødevarer cirka 250 æg om året. Det svarer til, at vi spiser et æg på alle hverdage. Mange af æggene får vi dog indirekte, i færdigretter, i bagværk, i mayonnaise og andet æggeholdigt.

Blødkogt

56 procent af de danskere, der køber æg i supermarked, foretrækker dem blødkogte. Et æg bliver blødkogt, hvis du koger det 4, 5 eller 6 minutter, afhængig af om ægget er small, medium/large eller XL.

Æg plejede at være danske

August 2010 var en skelsættende begivenhed.

Den måned begyndte Coop, der driver Irma, SuperBrugsen, Fakta og Kvickly, at importere billige buræg i 15-styks pakker fra et svensk pakkeri. En årtier lang epoke, hvor æg til konsum altid var danske, var slut.

I dag er der mange svenske æg på markedet samt mindre mængder billige æg fra blandt andet Polen og Estland, som du typisk finder hos etniske købmænd. Broderparten er dog stadig danske.

LÆS ARTIKEL Månedens hvide luksusvine er bedre end de røde