Da højlandsbonden Teofilo Scampi for fem år siden lagde sin produktion om og satsede på frøsorten quinoa, var det ikke hans livs nemmeste beslutning.

»Man ved jo, hvad man har«, siger han med et stort smil, som afslører, at der er langt til tandlægen oppe i de bolivianske højder.

Vi har kørt langt ad støvede grusveje for at nå frem til det lille bondesamfund, hvor indianske kvinder med bowlerhatte og spraglede sjaler dyrker den magre jord, og børnene hjælper til i marken.

OPSKRIFT Tabouleh

Ikke at Teofilo Scampi havde meget, før han tog den vanskelige beslutning sammen med resten af landsbyen.

Det er svært at få noget til at gro i 4.000 meters højde og endnu sværere at transportere afgrøderne med bus eller til fods til nærmeste marked. Bønderne er blandt de fattigste i Latinamerika, deres liv er hårdt, og hele familien er i sving fra morgen til aften.

Men de overlevede, og tanken om at begynde forfra med noget helt andet kunne godt holde 46-årige Teofilo Scampi vågen om natten. Så meget desto bedre er det, at omlægningen fra majs til quinoa har været en stor succes.

»Jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt«, siger Scampi og kigger tilfreds ud over sine fire hektarer, der bugner af gule quinoaplanter.

Verden har opdaget quinoa
For det 5.000 år gamle frø af salturtfamilien, som de andinske bønder har kendt og dyrket under det lidt misvisende navn ’moder korn’ siden tidernes morgen, er blevet ’opdaget’ af resten af verden. Råvareguide: Quinoa - Inkaerne spiste den

Især den økologisk dyrkede quinoa har fundet et stadig større nichemarked i Europa, USA og i det øvrige Latinamerika. Bolivia står for 42 procent af verdens quinoaeksport.

RÅVAREGUIDE Quinoa - Inkaerne spiste den

Frøet udgjorde en af grundpillerne i Inkarigets kost og indgik tillige i religiøse ritualer.

Det er quinoas mange gode egenskaber, der tiltrækker sig global opmærksomhed. Det glutenfrie frø har et højt indhold af proteiner, antioxidanter og mineraler og er langt mere næringsrigt end både hvede, majs og ris.

En stigende bevidsthed om ernæring og dermed en større efterspørgsel har gjort, at prisen på økologisk quinoa er tredoblet siden 2006, og det kan de bolivianske højlandsbønder mærke, for 70 procent af landets quinoaproduktion er nu økologisk.

Foto:  Joachim Adrian
I Teofilo Scampis landsby i Uyuni-provinsen er hele produktionen også blevet økologisk.

Med støtte og rådgivning fra det bolivianske landbrugsministerium er omlægningen sket gradvis, og bønderne holder samtidig lamaer, hvis fækalier benyttes som gødning. Der er ikke en maskine at se på marken, for alt foregår manuelt, og da bønderne heller ikke besidder et vandingssystem, er de helt afhængige af naturens luner.

Heldigvis regner det ganske meget i de kølige højder, hvor der er frostgrader 220 dage om året. Det skarpe lys og jordens høje saltindhold gør forholdene ideelle til quinoadyrkning.

OPSKRIFTBagte peberfrugter

Bolivia modtager betydelig bistand fra Danmark, og en del af den går til at hjælpe bønder som Teofilo Scampi.

Danske penge betaler for teknisk assistance til omlægningen og lederuddannelse, og et af resultaterne er, at der nu eksisterer en landsdækkende organisation, der repræsenterer quinoabøndernes interesser.

Danske midler har også været med til at finansiere den vigtige proces, der går forud for, at bønderne får et certifikat på, at de producerer økologisk. Uden det kan de ikke eksportere. Der er således en omfattende kontrol i selv de fjerneste egne med både kvalitet og kvantitet.

Den røde er dyrest
Hvad bønderne ikke ejer af teknologi, findes til gengæld på den fabrik, vi besøger samme dag. I virksomheden Real Andina i byen Uyuni har man investeret i moderne maskiner til den sidste del af processen, mens de indledende faser foregår med håndkraft. For eksempel tørres frøene på nylontæpper under den stærke sol i gården, hvor de ansatte går og vender afgrøderne med en rive, for at også de nederste lag får solen at mærke.

LÆS ARTIKEL Sådan laver du en hurtig hummus til skovturen

»Det er stadig den mest effektive og miljørigtige måde at tørre på«, forklarer Real Andinas direktør, Javier Fernández, som har svært ved at få armene ned over virksomhedens succes.

Han startede med en investering på 100.000 dollar og fik sit økologisk certifikat i 1998. I 2005 eksporterede Real Andina for 300.000 dollar, men med den nuværende og opadgående efterspørgsel kunne han sidste år konstatere, at eksportindtægterne var steget til 5.500.000 dollar.

Og alt tyder på, at succesen vil fortsætte.

»Quinoa er blevet en gourmetspise, og den er havnet i verdens fineste restauranter. Fremtiden tilhører quinoa«, siger han stolt.
Foto:  Joachim Adrian
På sit kontor byder han på smagsprøver af virksomhedens produkter, der er fremstillet af det største og flotteste frø, quinoa real (kongequinoa).

Der er kiks og kager, mel, korn og flager, og Javier Fernández og hans team tænker hele tiden i nye økologiske produkter, der kan sælges i helsekostbutikker over hele verden.

Produkterne har forskellige farver, for der findes både hvide, sorte, røde og gule quinoasorter, og for tiden udvikles en blå.

Den røde er langt den dyreste. For den betaler Real Andina 240 dollar for en sæk med 46 kilo direkte til bønderne – mod 120 dollar for de øvrige farver.

»Derfor er rigtig mange bønder gået over til at dyrke rød quinoa, men det vil naturligvis betyde, at prisen falder«, siger Fernandez, der ærgrer sig lidt på bøndernes vegne, da han helst ser, at det går dem godt.

LÆS ARTIKEL Amerikansk fastfood er dobbelt så salt som europæisk

Quinoaen renses for sten og urenheder i en enkel maskine. I en anden bliver de til flager.

Fabrikken er skinnende ren, og de 40 ansatte bærer både en gazemaske og hårnet.

Med Danidas hjælp har Andean Valley etableret kontakt til det danske økologiske mølleri og bageri Aurion, der ligger i Hjørring.

Det er et lykkeligt samarbejde, fortæller Fernández, og det foregår helt efter fair trade-principper.

Salget af quinoa i Danmark går forrygende, og Javier Fernández og hans familie har gennem årene udviklet et personligt venskab med ejeren af Aurion i Danmark, Jørn Ussing Larsen, og de har besøgt hinanden mange gange.

Foto:  Joachim Adrian

Og heldigvis er verden stor. Quinoa fra Andean Valley findes nu også på hylderne i USA, Brasilien, Canada, Chile, Colombia, Spanien og Tyskland.

Det bedste er måske, at hver gang en kunde lægger en pakke af de økologiske frø ned i kurven et eller andet sted på kloden, får quinoabonden Teofilo Scampi og hans familie i det bolivianske højland en hæderlig pris for deres møjsommelige arbejde.

LÆS ARTIKEL Krisen får den indre bybonde frem i os