Annonce
Annonce
Annonce
Mad 15. okt. 2012 KL. 16.18

Her er smageskeen, der fortæller når maden mangler krydderi

Dansk studerende har opfundet et stykke smart køkkengrej til hjemmekokken.

Skal der mere karry i saucen - eller mere salt, eller måske tværtimod en smule sukker?

MADKLUBFå masser af fordele som medlem af Politiken Madklub - og en lækker velkomstgave

Det kan 'smageskeen' Tastee selv afgøre, og bag dette stykke gastronomiske stykke teknologi - der er nået til finalen i Electrolux-koncernens designkonkurrence for husholdningsapparater - står en ung dansker, Christopher Holm-Hansen.

Hvordan fremhæver man smagen?
Han er til daglig studerende på DTU, hvor han læser design og innovation, men nu håber han at vinde konkurrencen, som ud over en pengepræmie består af et halvt års praktikophold i et af Electrolux' designcentre.

LÆSKok indrømmer: »Ja, jeg er en saltgris«

»For mange kan det være ganske udfordrende at vide, hvilke krydderier der passer sammen, hvad der får en ret til at smage rigtig godt, eller hvordan man får fremhævet en særlig smag i retten. Det kan Tastee hjælpe med«, siger Christopher Holm-Hansen.

Du skal bruge en tablet
Tastee fungerer ved hjælp af nano-smagsreceptorteknologi, der opfanger og analyserer madens smagsnuancer.

Disse informationer sendes via bluetooth til en tilhørende applikation på en tablet, for eksempel en iPad.

GUIDEFind frem til surt, sødt, bittert, salt og umami

På den måde bliver det visualiseret, hvordan den ret, du er i gang med, 'slår ud' i de fem smagsnuancer, der findes - sødt, surt, bittert, salt og umami. Og så får du tips om, hvilke ingredienser, du kunne bruge for at gøre retten bedre.

Noget, folk mangler
Christopher Holm-Hansen fra DTU er én af 10 finalister fundet blandt 1.200 håbefulde forslag, der nu skal kæmpe om designkonkurrencens førsteplads d. 25. oktober i Milano.

OPSKRIFTERSpis krydderurter - både morgen, middag og aften

Selv er han optimistisk:

»Tastee kan rent faktisk noget, som jeg ved, mange mennesker har brug for, og som rigtig mange ville synes, er smart«, siger han.