Annonce
Mad 12. sep. 2008 KL. 11.36

Danskerne køber mindre mad

Krisen kradser. Forbrugerne er begyndt at spise endeskiverne, udnytte maden effektivt og smide mindre ud.

Se også
  1. Her køber du feriemaden billigst

    Tyrkiet er det billigste sted i Europa, når man som turist køber ind i supermarkedet. Se flere detaljer

  2. DøgnNetto klart dyrere end Netto
  3. Vi handler mindre i specialbutikker
  4. Madpriser får nyt hak opad
  5. Danskernes penge bliver i pungen
  6. Køb mad til halv pris i udlandet
  7. Hver sjette går over til discount
  8. Discount: Faktas priser stiger mest
  9. Slap konkurrence giver dyre varer
  10. Ingen fup med fødevarepriser
  11. Konkurrencestyrelse: Drop dyre varer
  12. Madprisers himmelflugt er snart slut
  13. Prisen på økologi ryger i vejret
  14. Priskontrol skal sikre grøn mad
  15. Det er 5.000 kr. dyrere at være dansker
  16. Stor razzia hos brødgiganter
  17. Brødproducenter afviser ulovlige prisaftaler
  18. Butikker anklages for høje avancer
  19. Discountpriser på mad ræser i vejret
  20. Dyrere at fylde indkøbskurven
Se alle guider

Læs mere

Tårnhøje fødevarepriser har fået danskerne til at spise endeskiverne og spare på det dyre kød.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, skriver Jyllands-Posten. Salget af fødevarer faldt med 6,4 procent i juli, og det er det største fald, som man har oplevet i dette årti.

Madpriserne har blandt andet gjort restemaden populær i danske hjem igen.

Både detailhandelen og fødevareindustrien forklarer det dalende salg med, at forbrugerne reagerer på det seneste års prisstigninger.

Vi sparer på brødet
Særligt brødmarkedet er hårdt ramt af forbrugernes nyfundne spareiver.

Blandt andet køber folk nu pakker af 1000 eller 750 gram, hvor de før købte 1400 gram ad gangen, forklarer Jan Gerber, administrerende direktør for Kohberg Brød.

»Dermed kan forbrugerne nå at spise alt brødet, inden det bliver for gammelt. Resultatet er, at mindre bliver smidt ud og salget falder«, siger han til Jyllands-Posten.

Brødet er blandt de fødevarer, der er steget mest i løbet af det seneste år, nemlig med 14,9 procent. Andre højdespringere i prisniveauet er ost, mælk samt smør, olie og margarine.

Kød er en stor post
Kødet står højest på listen, når familierne skal skære i husholdningsbudgettet.

Trods en mere beskeden stigning på godt syv procent i kødpriserne, er kødet nemlig en dyr del af den daglige mad.

Det løser forbrugerne ved at købe mindre mængder og være gode til at bruge det hele.

nyheder@pol.dk

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer