For mellem 5.000 og 10.000 år siden muterede danskernes gener.

Det betød, at vi - og andre nordboere - nu kunne nedbryde mælkesukker fra komælk. Og siden har vi drukket betydeligt mere af den hvide drik end de fleste andre folkeslag, hvoraf en hel del ikke tåler mælken.

13 universiteter går sammen
Baggrunden for denne udvikling skal nu kortlægges i et stort fælleseuropæisk forskningsprojekt, som støttes af EU, skriver Mejeriforeningens nyhedsbrev.

Fra Danmark deltager blandt andre professor i evolutionsbiologi Tom Gilbert, Københavns Universitet.

Gen i nordeuropæiske folkeslag
Andre forskerhold skal se på udbredelsen af det særlige gen, som bestemmer, om mennesker er i stand til at nedbryde mælkens laktose (mælkesukker).

Genet er opstået ved en mutation for flere tusinde år siden, og har vist sig at have en kolossal stærk evne til at overleve – særligt i de nordeuropæiske befolkninger.

God overlevelse
»Man ved ikke, om genet er opstået i Nordeuropa og derefter har bredt sig til resten af Europa – eller omvendt,« siger Tom Gilbert.

»Men tilbage i tiden har mennesker med det gen helt sikkert haft en bedre mulighed for at overleve. Ikke mindst i det kolde Nordeuropa«, påpeger Gilbert.

Hans projekt bliver at tidsfæste begyndelsen af vores mælkeforbrug ud fra for eksempel dna-spor af mælk i potteskår fra arkæologiske udgravninger.