Vi ødsler med plastikposer
Danskerne køber i gennemsnit to plastikposer hver uge. Det går ud over både privatøkonomien og miljøet.
| AF Jakob Sorgenfri Kjær |
Sådan bør du pakke
1. Gør det til en vane altid at have en pose eller to i tasken, jakken eller cykelkurven.
2. Hvis du en dag har glemt en bærepose, bør du gå efter poser, som er produceret af 100 procent genbrugsplast.
?3. Muleposer i stof er gavnlige for klimaet, så længe man ikke vasker dem for tit.
4. Undgå papirsposer, som både er upraktiske og dyre i CO2-regnskabet.
?5. Ved ikke at købe nye plastposer på hver indkøbstur sparer du cirka 400 kroner og 16 kilo CO2 om året.?
Kilder: Danmarks Naturfredningsforening, professor Henrik Wenzel, SDU og www.1tonmindre.dk
Læs mere:
Bekymringen for klimaet har ikke fået danskerne til at pakke deres dagligvarer anderledes for enden af kassebåndet.
I stadig stigende grad bliver plastikposer taget i brug, skønt de koster
streger i både CO2-regnskabet og husholdningsbudgettet.
Posekøb de sidste årtier
I 1994 blev der i Danmark indført grønne afgifter på plastikposerne, hvilket
førte til et drastisk fald i antallet af solgte poser.
Men siden 1995 er tallet steget igen år for år. I 2007 købte danskerne 450
millioner af de blanke bæreposer, hvilket svarer til, at hver voksne dansker
over 15 år tager to nye plastikposer i hånden om ugen.
»Selv om plastikposerne efterhånden koster op til tre en halv stykket, har vi
set en svag stigning fra år til år. I bund og grund handler det nok om
danskernes almindelige velstandsstigning, ligesom papirsposer heller ikke
kan findes alle steder længere«, siger miljøchef i Plastindustrien i Danmark
Lars Blom.
Den samlede mængde plast til poser er dog ikke steget tilsvarende, eftersom
poserne med årene er blevet lettere, fremhæver Lars Blom.
Lidt har også ret
Men det gør en forskel for miljøet og klimaet, når forbrugerne glemmer at tage
en gammel bærepose eller mulepose med på indkøb. Ifølge Videncenter for
Affald udleder en gennemsnitlig 25 grams-pose 45 gram CO2 .
»På landsplan medfører det samlede plastforbrug fra bæreposer en årlig
udledning på omkring 16.000 ton CO2 . Det svarer til ca. 1.600 danskeres
årlige udledning eller en bil, som kører 100 millioner kilometer«, siger
Janus Søgaard Kirkeby, civilingeniør og ph.d. ved Videncenter for Affald.
Nu skal der mere til
Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at der er behov for en større
indsats mod poserne end de 15 år gamle afgifter.
»Afgiften rykkede noget dengang, men folk har bare stille og roligt vænnet sig
til, at plastikposer koster penge. Der er en brug og smid væk-kultur, som
stiger foruroligende. Plastikposerne udgør jo en ressource, som vi burde
mindske«, siger miljømedarbejder Christian Poll.
Forbud udenfor Europa
I en by som San Francisco og lande som Kina, Bangladesh og Indien er
plastikposer helt blevet forbudt. Sidste år foreslog Socialdemokraterne en
lignende udfasning af plastikposerne i den danske detailhandel, men
forslaget blev hurtigt skudt ned af både eksperter og miljøorganisationer.
DN forklarer, at miljøproblemet med poserne er mindre herhjemme end i
udlandet. Årsagen er, at vi ikke deponerer vores affald på lossepladser, og
derfor flyver der kun få plastikposer rundt ude i naturen. I stedet sender
vi plasten til forbrænding, hvor der udvindes el og varme.
Pant på plastposerne
I stedet for et forbud foreslår miljøorganisationen en pantordning for
plastikposerne. Ifølge Christian Poll kunne et sådant system fungere ved, at
butikkerne solgte solide poser i genbrugsplast til omkring 20 kroner
stykket. Genbrugsposerne laves i en kvalitet, så de kan puttes ned i en
lomme eller taske, og forbrugeren kan få 15 kroner igen for en brugt pose,
hvis den bliver slidt, eller poserne hober sig op hjemme i skabet.
»Med sådan en pantordning ville meget få købe de almindelige plastikposer, og
poserne ville hele tiden komme tilbage i et genbrugssystem«, siger
miljømedarbejder Christian Poll.
Løsningen er afgift
På Christiansborg advarer SF’s miljøordfører, Ida Auken, mod at skyde
gråspurve med kanoner. I forhold til posernes miljøbyrde er et pantsystem
for stort et projekt at sætte i gang.
»Vejen frem er oplysning og en stigning i afgiften, så folk begynder at
genbruge poserne«, siger Ida Auken.
Mens vi venter på handling, kan forbrugerne selv tage første skridt til at
begrænse klima- og miljøbelastningen. Danmarks Naturfredningsforening
fremhæver muleposer i stof som et godt om end lidt upraktisk alternativ.
»Set ud fra et forbrugersynspunkt er muleposerne store og klodsede, og man får
dem ikke altid lige med hjemmefra. Derfor er det gode råd altid at have en
plastikpose eller to på sig i tasken eller på cyklen«, siger Christian Poll.
Papir er ikke bedre en plast
Ifølge Henrik Wenzel, professor i miljøregnskab ved Syddansk Universitet, er
det en udbredt misforståelse, at papirsposer er et mere miljøvenligt valg:
»Der bruges mere energi i produktionen af papirsposer, og desuden er de med
til at begrænse træ og biomasse som ressourcer«.
Han forklarer, at det mest miljøvenlige valg er bæreposer af genbrugsplast.
Men han understreger, at den klimavenlige kabale falder sammen, hvis
forbrugeren lægger bæreposerne ud i bagagerummet på sin bil:
»En gennemsnitlig tur frem og tilbage i bil til supermarkedet svarer
energimæssigt til 30 plastikposer«, siger professoren.
På landsplan medfører det samlede plastforbrug fra bæreposer en årlig
udledning på omkring 16.000 ton CO2
Se også
- Her er den eksotiske mad, der flyves ind til dig 19. feb 06.00
- Vi skraldesorterer forgæves 25. sep 07.29
- 800.000 kan igen få hentet skrald 24. aug 17.11
- Skraldet hober sig op på Sjælland 24. aug 11.16
- Butikker sviner med emballage 30. mar 08.41
- Dåser fra grænsehandlen sviner 23. mar 10.49
- Plastikposer bliver mere miljøvenlige 23. feb 11.43
- Supermarkeder tjener millioner på poser 22. feb 13.00
Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev
Udvalgte opskrifter
Seneste på Mad
-
29. maj. KL. 07.00 Lav lækker suppe til sommer og fritid
- 28. maj. KL. 07.00 Madklubber er kropslig nydelse, vi kan dyrke sammen
- 27. maj. KL. 07.00 Billig hvid rioja er et bekendtskab værd
- 26. maj. KL. 07.00 3 slags læskende lemonade, du nemt kan lave
- 25. maj. KL. 14.00 Her er syv myter om vin
- 25. maj. KL. 07.00 Fiskeopskrifter, der hitter over kul
- 23. maj. KL. 07.00 »80 procent af branchen synes ikke, at vi skal have den stjerne«
- 22. maj. KL. 07.00 Ged er både ost, pølse og yoghurt
- 20. maj. KL. 07.00 To gode køb til under en halvtredser
Madklub
Seneste opskrifter
Seneste madnyt
-
28. maj 07.00
-
23. maj 07.00
-
17. maj 07.00
-
16. maj 11.14
-
16. maj 07.00
-
16. maj 07.00
-
15. maj 12.28
-
15. maj 10.28
-
15. maj 09.18
-
13. maj 07.00
-
09. maj 15.56
-
09. maj 13.44
Mest læste denne uge
-
23. maj 07.00
-
28. maj 07.00
-
09. maj 13.44
-
30. aug 12.54
-
14. apr 10.01
-
14. apr 10.00
-
13. maj 07.00
-
08. apr 09.20
-
07. jul 07.57
-
07. feb 09.40
Seneste opskrifter
-
29. maj 07.00
-
29. maj 07.00
-
29. maj 07.00
-
29. maj 07.00
-
22. maj 07.00
-
22. maj 07.00
-
22. maj 07.00
-
22. maj 07.00
-
16. maj 07.00
-
16. maj 07.00
-
14. maj 07.00
-
14. maj 07.00
WWF biovinsmagning og tapasbuffet på BioMio
Storstilet smagning af næsten 100 biodynamiske og økologiske vine af bedste kvalitet fra Peter Sisseck, Nicolas Joly og biopionererne fra Bourgogne Jean-Claude Rateau og Pierre Morey med flere.
|
|
|
|
||||
|
Klubpris 660 kr.
Alm. pris 820 kr
|
|
Klubpris 279 kr.
Alm. pris 350 kr
|
|
Klubpris 1972 kr.
Alm. pris 3000 kr
|
|
Klubpris 238 kr.
Alm. pris 280 kr
|




























