»Kartofler skal der til. Ellers ville jeg aldrig være blevet til noget«, siger den 35-årige kartoffelavler Øjvind Rasmussen på samsødialekt.

»Jeg har en god kone. Hvis vi skal have ris eller pasta, så koger hun altid nogle kartofler til mig ved siden af. Jeg kan godt spise ris og pasta, men lad bare de andre beholde det. Det fungerer bedre, hvis jeg får kartofler hver dag«.

Bliver aldrig træt af kartofler
Han er fjerde generation på Langemarksgård på Samsø. Familien har altid dyrket kartofler, og han kunne ikke forestille sig, at han nogensinde skulle blive træt af at spise kartofler.

»Nej det bliver jeg sat’me ikke. Jeg tror ikke, jeg har nogen favorit. Men de nye af slagsen med stegt flæsk og persillesovs til...«. Ja, de er gode, synes han.

Et spørgsmål om punktlighed
Øjvind Rasmussen er ikke hvem som helst på Samsø. Det var ham, der vandt kartoffelkapløbet i år. Som den allerførste på øen gravede han dem op af jorden.

Da han selv var dreng, kom de ellers aldrig tidligere end grundlovsdag, forklarer han og tegner en stribe mayonnaise på de nykogte kartofler, der er sprøde, lyse i farven og smager af sommer.

Kartofler  skal spises hver dag, mener kartoffelavler Øjvind Rasmussen. Når resten af familien skal have ris og pasta, koger konen Malene Rasmussen gerne nogle kartofler til ham, så han ikke savner sin daglige dosis. Foto: Kåre Viemose
»Kartofler har altid været stort på Samsø. Det med at være den allerførste er et spørgsmål om prestige«, siger han.

I årevis har en anden kartoffelavler på øen, Tage Madsen, ellers været den, der løb med æren og kom i lokalavisen og på tv.

Uudtalt gentlemanaftale
Sådan har traditionen været. Og blandt landmændene på øen har der været en uudtalt gentlemanaftale om, at man holdt sig i baggrunden, indtil Tage Madsen havde hevet sine kartofler op, forklarer Øjvind Rasmussen. Men sådan er det ikke længere.

Nu er han flyttet fra øen, og Øjvind Rasmussen mente derfor, at det var tid at tage over, hvor Tage slap.

Hvordan det lykkedes Øjvind Rasmussen at komme først, vil han ikke afsløre i detaljer. Det handler om at få læggekartoflerne til at spire på den helt rigtige måde, inden de kommer i jorden. Men resten hører til den slags, som »kartoffelavlere holder tæt til kroppen«.

Drama på færgen
Øjvind Rasmussen er glad for konkurrencer. Så det var en god fornemmelse at være den første. Inden han gravede kartoflerne op af jorden, havde han lavet en aftale med en restaurant i Køge, om at den skulle aftage byttet.

Det endte med at blive en dramatisk dag.

Da Øjvind Rasmussen stod på færgen mod Sjælland i sit pæne tøj, ringede restaurantejeren og fortalte, at han ikke ville købe kartoflerne alligevel. Den tidligere samsøbeboer Tage Madsen havde lige været ude med de allerførste nye kartofler fra Madsens mark i Himmerland.

»Så var der kaos og anspændte miner«, siger Øjvind Rasmussen, der dog ikke gik helt i panik.

»Men det var jo ikke samsøkartofler«.

10 kilo til 10.000 kroner
Efter mange opringninger fik han til sidst en aftale med to restauranter på Bakken, der besluttede sig for at dele 10 kilo til 10.000 kroner.

Det er vigtigt, at navnet Samsø får al den opmærksomhed, det kan trække, forklarer Øjvind Rasmussen. Øen ligger for sig selv. Der er derfor ekstra omkostninger forbundet med produktionen, fordi kartoflerne skal sejles til fastlandet. Selv om han ikke er glad for at tage imod midlerne, ville Øjvind Rasmussen ikke kunne få det til at løbe rundt uden EU-støtte.

Så det er vigtigt, at folk i resten af landet opfatter kartoflerne som en delikatesse. Ellers gider de jo ikke betale flere penge for dem, forklarer kartoffelavleren.

»Hver gang vi slår samsønavnet fast, er jeg med til at sikre, at nogen får lyst til at købe vores grøntsager eller tage herover på ferie. Det er ingen hemmelighed, at Samsø ikke er nogen rig kommune. Og der er efterhånden så få børn på øen, at de har problemer med at sætte fodboldhold i idrætsforeningerne«, siger Øjvind Rasmussen.

Mod guldklumperne
Lidt efter rejser vi os. Øjvind Rasmussen vil vise os sine kartoffelmarker.

Han sætter sig ned på knæene og giver sig til at løfte jorden væk med en greb. Han griber fat om en plante. Den er ikke pæn nok til, at fotografen må tage billeder af den, så han finder en ny, og ryster den forsigtigt, så de små lysebrune kartofler lander blidt på den bløde jord.

Lige  nu foregår det med håndkraft. Men om et par uger tager kartoffelavler Øjvind Rasmussen ma- skinerne i brug, så folk andre steder i landet også kan nyde godt af hans samsøkartofler. Foto: Kåre Viemose

Fotografen, der gerne vil give en hånd med, giver sig til at kaste de nye kartofler over i Øjvind Rasmussens medbragte spand. Hvilket får kartoffelavleren til at fare sammen.

»Hov, du må ikke bare smide med kartoflerne«, siger han og viser, hvordan de skal lægges helt rigtigt ned i spanden, så de ikke slår revner.

Øjvind Rasmussen har sammenlagt 13 hektarer med nye kartofler. De giver 175 ton nye samsøkartofler om året. Desuden har han yderligere 16 hektarer, hvor der vokser bagekartofler, og 5 hektarer med en sort, han kalder linzer-delikatesse, som minder lidt om aspargeskartofler.

14.500 ton om året
Det, der karakteriserer en samsøkartoffel, er først og fremmest, at den er avlet på Samsø. Der produceres omkring 14.500 ton kartofler på øen om året. Smagen er præget af den jord, den vokser i, mener Øjvind Rasmussen.

Tidligere brugte man ikke sorterne andre steder i landet, forklarer kartoffelavleren. Men sådan er det ikke længere. Samsøkartoflerne er kendt for at være gode, og derfor har bønder på Sjælland og Jylland taget sorterne – som oprindeligt stammer fra Tyskland og Holland – til sig.

De helt nye kartofler er så fulde af vand, når de kommer op af jorden, at de kan miste op til 10 procent af deres vægt i løbet af et døgn, fordi vandet fordamper.

Dyr delikatesse
De små nye kartofler, som Øjvind Rasmussen i dag lægger i sin spand, har været længe undervejs.

For et år siden købte han de læggekartofler, som planterne vokser af. Ved juletid blev læggekartoflerne lagt under lys i spirekasser, og i marts måned blev de sat i jorden og dækket over med plastik og fiberdug, der bliver lagt ud for at give jorden mere varme.

Foto:  Kåre Viemose
De første hold nye kartofler bliver sat og høstet med håndkraft. Det er dem, Øjvind Rasmussen sælger som en delikatesse i gårdbutikken.

Om nogle uger tager han traktorerne i brug, så resten af landet kan få glæde af hans samsøkartofler.